12. juni 2026 · 5 min · Trivsel & arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen: Eksperternes vigtigste greb

Trivselsmålinger, stresshåndtering og følelsesøkonomi fylder i de fleste organisationer – men alt for ofte uden at skabe reel forandring. Her får du tre eksperters mest håndgribelige redskaber til at skabe et psykisk arbejdsmiljø, der rent faktisk virker.

Derfor fejler trivselsmålinger – og sådan lykkes du

De fleste organisationer går direkte til selve trivselsmålingen uden at forberede medarbejderne ordentligt. Friis Andersen kalder det 'at springe opstartsfasen over' – og det undergraver hele processen. Når medarbejdere ikke forstår, hvorfor de skal svare, eller ikke tror på, at noget rent faktisk ændrer sig bagefter, mister målingen sin mening. Resultatet bliver strategisk svargivning: nogle krydser bevidst 5 for at undgå at skulle gøre noget ved problemerne, andre krydser 4 for bare at komme hurtigt videre. Sådan bliver trivselsundersøgelsen til et ritual uden værdi.

Et andet klassisk problem er, at vi stirrer os blinde på gennemsnittet. Et team kan have en fin gennemsnitsscore, mens 20 procent af medarbejderne har det rigtig skidt – og det ser vi ikke, hvis vi kun kigger på midten. Friis Andersen anbefaler derfor at se på spredningen i svarene: Hvor mange scorer lavt? Hvor store er udsving mellem grupper? Det er her, de kritiske problemer gemmer sig. Trivselsmålinger kan være værdifulde redskaber – men kun hvis de forankres ordentligt, hvis svarene tolkes nuanceret, og hvis de faktisk fører til handling bagefter.

Stressøkonomien: hvordan nervesystemet holder regnskab

Stensgaard introducerer et begreb, der gør stress lettere at forstå: stressøkonomi. Ligesom vi har en pengepung, har kroppen et budget af energi og ro – og det kan gå i minus. De tre grundregler er enkle: lav hvilekortisol giver god restitution, god reguleringsevne hjælper os med at undgå 'forkert gul' (unødig alarmtilstand uden reel trussel), og evnen til at fokusere på én ting ad gangen beskytter nervesystemet mod overbelastning. Mange medarbejdere lever hele dagen i en lav, kronisk alarmtilstand uden at vide det – og det slides der på.

Stensgaards fire flinke mænd er fire hverdagsregler, der holder nervesystemet i balance: begræns forstyrrelser, lav én ting ad gangen, hold pauser og sov ordentligt. Det lyder simpelt, men i en hverdag præget af notifikationer, multitasking og møderækker er det faktisk radikalt. Et af de mest håndgribelige redskaber er 'strakt arm-princippet': når noget stressende sker, tag situationen ud i strakt arm, betragt den udefra, og vælg så først din reaktion. Den lille afstand giver hjernen tid til at regulere følelserne og undgå automatpiloten. Det er ikke mindfulness-poesi – det er konkret neurobiologi, der virker i praksis.

Følelsesøkonomi og den sociale forurening, ledere overser

Østergaard arbejder med et begreb, der minder om Stensgaards, men flytter fokuset fra individ til fællesskab: følelsesøkonomi. Alle har et begrænset følelsesmæssigt budget – og hver dag er der træk på kontoen i form af stress, frustration, konflikter og dårlig stemning. Problemet er, at de fleste arbejdspladser trækker hele tiden uden at indbetale. Hvis medarbejdere aldrig oplever anerkendelse, fællesskab, mening eller glæde, går kontoen i minus – og så kommer udbrændtheden.

Værre endnu er det, Østergaard kalder følelsesforurening. Stress og negativitet smitter direkte mellem mennesker – og på samme måde som fysisk forurening dræner det teamets samlede budget. Når én kollega konstant klager, spreder dårlig energi eller ligger i åben konflikt, påvirker det alle andre. Det er en social forurening, som ledere skal tage lige så alvorligt som dårlig indeklima eller farlige maskiner. Østergaard peger også på de fire klassiske temperamentstyper som forklaring på, hvorfor vi trigges af bestemte kolleger: vi er fundamentalt forskellige i vores måde at håndtere information, struktur og relationer på. Når vi forstår det, mindskes friktionen – og der kommer flere indbetalinger på den følelsesmæssige konto.

Fra viden til handling: hvad kan I gøre i morgen?

Alt dette kan virke som meget teori – men budskabet er faktisk det modsatte. Friis Andersen, Stensgaard og Østergaard leverer alle redskaber, I kan tage i brug med det samme. Start med at forberede jeres næste trivselsmåling ordentligt: tal om formålet, skab tillid til processen og analyser svarene nuanceret. Introducér strakt arm-princippet til medarbejdere, der ofte går i alarmberedskab. Tjek ind på teamets følelsesøkonomi: er der kun træk på kontoen, eller sker der også indbetalinger? Og hold øje med følelsesforurening – tag fat i adfærd, der smitter negativt, før det bliver normen.

Det psykiske arbejdsmiljø handler ikke om komplekse konsulentprocesser eller abstrakte modeller. Det handler om at forstå, hvordan vi fungerer som mennesker – og skabe rammer, der passer til det. Når I gør det, bliver trivsel ikke bare et score, men en levende del af hverdagen.

Bag artiklen: Eksperterne

🎤 Book via Athenas · Se livestreamen på Zevio

🎤 Book via Athenas · stormstensgaard.dk

🎤 Book via Athenas · Kursus på LearnX

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Psykisk arbejdsmiljø handler om de forhold på arbejdspladsen, der påvirker medarbejdernes mentale sundhed og velbefindende, såsom arbejdsmængde, kontrol over arbejdet, sociale relationer og anerkendelse. Det omfatter både fysiske forhold som støj og belysning, samt organisatoriske faktorer som ledelse, kommunikation og arbejdsklimaet blandt kolleger.

Hvorfor virker trivselsmålinger ikke altid?

Trivselsmålinger kan være ineffektive, hvis resultaterne ikke efterfølges af konkrete handlinger og forbedringer på arbejdspladsen. Desuden kan medarbejdere være mindre troværdige i svarene, hvis de frygter konsekvenser, eller hvis tidligere målinger ikke har ført til synlige ændringer.

Hvad kan man selv gøre mod stress på arbejdet?

Du kan arbejde med stressreduktion ved at sætte grænser for dit arbejde, tage regelmæssige pauser, dyrke motion og søvn samt vedligeholde sociale kontakter uden for arbejdet. Det er også vigtigt at kommunikere åbent med din leder om arbejdsbyrden og søge hjælp, hvis stresset bliver overvældende.

Hvad er ledelsens ansvar for psykisk arbejdsmiljø?

Ledelsen har ansvaret for at skabe rammer, der understøtter medarbejdernes mentale sundhed, herunder fair arbejdsmængde, tydelig kommunikation, mulighed for udvikling og anerkendelse. Lederne skal også være opmærksomme på tegn på stress og udbrændthed blandt medarbejderne og reagere konstruktivt, når problemer opstår.

psykisk-arbejdsmiljø · trivsel · stress · ledelse · arbejdsmiljø · engagement

Artiklen er udarbejdet af Foredragsshoppen på baggrund af foredrag med Malene Friis Andersen, Storm Stensgaard og Rikke Østergaard.