8. juni 2026 · 7 min læsetid · Stress & Trivsel

Kan stress smitte fra kollega til kollega? Det siger nervesystemsforskningen

Når din kollega er stresset, kan dit eget nervesystem registrere det – uden at du selv er bevidst om det. Ny forskning viser, at stress smitter biologisk mellem mennesker, præcis som ro også gør.

Rotterne der fik mavsår af hinandens stress

Det mest slående bevis på, at stress smitter biologisk, kommer fra det såkaldte Sapolskys rotteforsøg. Her opdagede forskerne noget overraskende: En rotte, der sad sammen med en stresset ven, udviklede flere mavsår end en rotte, der sad alene – selvom begge grupper blev udsat for de samme ubehagelige påvirkninger. Nervesystemets tilstand smitter altså rent fysisk fra individ til individ.

Men forsøget viste også noget andet: Når en rotte sad sammen med en rolig ven, udviklede den slet ingen mavsår – selv når den blev udsat for elektriske stød. Konklusionen er klar, fortæller Hart og Strøm fra neuroaffektiv psykologi: Ro smitter lige så kraftigt som stress. Blot at befinde sig i samme rum som et roligt nervesystem kan sænke andre menneskers kortisolniveau.

Det betyder i praksis, at en enkelt rolig person i en forsamling kan smitte hele gruppen med sin ro – men det gælder desværre også den modsatte vej. Når vi forstår denne biologiske mekanisme, får vi også et nyt perspektiv på, hvorfor nogle kontorer føles drænende, mens andre giver energi. Det handler ikke bare om opgaverne, men om de nervesystemer, vi omgiver os med.

📺 Se livestreamen på Zevio · 🌐 docenten.dk

Følelsesøkonomi: Hvorfor vi løber tør for energi

Erhvervssociolog Østergaard introducerer begrebet følelsesøkonomi – ideen om, at vi alle har et begrænset budget af følelsesmæssig energi, præcis som en bankkonto. Hver dag starter vi med en vis saldo, og alt hvad vi oplever trækker enten på kontoen eller indsætter noget. Problemet er, at de fleste af os ikke holder øje med vores følelsesmæssige forbrug, før vi pludselig står med en tom konto.

Østergaard taler også om følelsesforurening – det faktum, at stress smitter ubevidst som et virus. Vi bliver smittebærere uden overhovedet at vide det. Hun peger på Preben-figuren: Den medarbejder, der konstant er i 'socialt bakgear', og som dræner energien hos alle omkring sig. Men det sker ikke af ondskab – Preben er selv presset og overbelastet, og hans nervesystem sender ubevidst stresssignaler til alle i nærheden.

En overraskende detalje fra forskningen er, at vi faktisk tænker mere negativt om vores kolleger umiddelbart før frokost – når vi er sultfærdige. Østergaards løsning er enkel: Vær bevidst om din konto. Sig højt til dine kolleger 'jeg er lav på energi i dag'. Det fjerner mysteriet og giver de andre mulighed for at hjælpe – hvilket de fleste faktisk gerne vil.

Rikke Østergaard

Erhvervssociolog & forfatter

Strækt arms-princip: Sådan beskytter du dit nervesystem

Stressekspert Stensgaard introducerer strækt arms-princippet: Når du møder en stresset kollega, har du tre strategier. Du kan konfrontere situationen direkte, du kan ignorere den og skabe distance, eller du kan omvurdere den – altså vælge at se den fra en anden vinkel. Alle tre strategier kan være hensigtsmæssige, alt efter konteksten.

Stensgaard taler også om 'de fire flinke mænd' – fire simple principper der beskytter dit nervesystem: Begræns forstyrrelser, lav én ting ad gangen, hold ordentlige pauser, og sov tilstrækkeligt. Det lyder banalt, men ifølge Stensgaard er det netop de basale ting, der kollapser først, når presset stiger. Og når de forsvinder, bliver vi langt mere sårbare over for andres stress.

En anden pointe fra Stensgaard er bavian-analogien: I bavianflokke er det dyrene i midten af hierarkiet, der er mest stressede – ikke dem i bunden eller toppen. Det samme gælder mellemledere i organisationer. De sidder fastklemte mellem ledelsens krav og medarbejdernes behov og fungerer som smittebærere i begge retninger. Det er en strukturel udfordring, ikke en personlig svaghed.

Storm Stensgaard

Stressekspert & foredragsholder

🎤 Book foredrag via Athenas

📖 Se bogen "Én ting ad gangen" →

Forkert gul: Når vi spilder energi på det uforanderlige

Stensgaard bruger udtrykket 'forkert gul' om den uhensigtsmæssige aktiveringstilstand, hvor vi dræner kræfter på ting, vi ikke kan ændre alligevel. Det er nervesystemets måde at være i konstant beredskab – som at holde motoren i omdrejninger, selvom bilen holder stille. Og det er her, at kollegers stress ofte rammer os hårdest: Vi kan mærke deres uro, men vi kan ikke løse deres problemer.

Ifølge Stensgaard er langt de fleste energislugere faktisk ting, vi ikke kan gøre noget ved. Alligevel bruger vi uforholdsmæssigt meget mental energi på dem. Det kan være bekymring for en kollegas arbejdspres, irritation over organisatoriske beslutninger eller frustration over systemfejl. Vores nervesystem aktiveres, men der er ingen handling, vi kan tage – og det er netop dét, der slider.

Hart og Strøm tilbyder en anden tilgang, inspireret af Preben Kok: 'Jeg ved ikke hvad der sker i dig – men hvis du vil snakke, er jeg her.' Det handler om at tilbyde tilstedeværelse uden at overtage ansvaret. Og så er der denne vigtige pointe: Kriser på arbejdspladsen kan gå to veje. Enten bryder relationen sammen under presset, eller også styrkes den. Det afgørende er, om vi formår at navigere i smitterisikoen uden at miste forbindelsen til hinanden.

Ofte stillede spørgsmål om stresssmitte

StressNervesystemKollega & samarbejdeFølelsesøkonomiTrivsel på arbejdspladsen