19. juni 2026 · 5 min · Hjerne & fokus

Kan man multitaske? Hvad der sker i hjernen, når du jonglerer opgaver

Du tjekker din telefon, mens du skriver en mail, og lytter samtidig til en kollega – føler du dig effektiv? Sandheden er, at din hjerne slet ikke kan håndtere flere opgaver på samme tid, og forsøget koster dig dyrt i både kvalitet og energi.

Hjernen kan ikke multitaske – den hopper bare hurtigere

Når du tror, du multitasker, laver du i virkeligheden noget helt andet: Du task-switcher. Det forklarer hjerneforskeren Troels W. Kjær, som pointerer, at hjernen kun kan holde fokus på én krævende opgave ad gangen. Hver gang du skifter mellem opgaver – fra mailen til telefonen til samtalen – skal hjernen bruge energi på at koble fra den ene kontekst og koble til den næste. Det er denne konstante omkobling, der skaber den kognitive pris, vi betaler for at jonglere.

Prisen er højere, end de fleste tror. Undersøgelser viser, at det kan tage flere minutter at komme tilbage til samme dybe koncentrationsniveau, hver gang du bliver afbrudt. Kjær fremhæver, at vores fokusvindue typisk kun holder i 20-25 minutter, hvorefter hjernens ydelse naturligt begynder at falde. Hvis du oveni dette konstant afbryder dig selv eller bliver afbrudt, når du aldrig ind i den produktive zone, hvor det dybe arbejde foregår.

Det interessante er, at selv små afbrydelser har store konsekvenser. Når du tjekker din telefon eller får en notifikation, aktiveres kroppens sympatiske nervesystem – det system, der gør dig kampklar. Kjær forklarer, at denne aktivering forhindrer den restitution, din hjerne har brug for. I stedet for at slappe af i pauserne, holder du hjernen i alarmberedskab, hvilket slider på både koncentration og energi gennem hele dagen.

Pauser er ikke spildtid – de øger din præstation

Hvad nu hvis du kunne øge din produktivitet med 9 procent ved at gøre mindre? Det er præcis, hvad forskningen viser. Kjær henviser til studier, der dokumenterer, at bare 5,5 minutters pause på en times fokuseret arbejde giver en målbar fremgang i præstationen. Pausen er ikke spildtid – den er investeringstid, hvor hjernen konsoliderer information og genoplader.

Men ikke alle pauser er skabt lige. Hvis du bruger pausen på at scrolle gennem sociale medier eller tjekke arbejdsmails, får hjernen ikke den hvile, den har brug for. De bedste pauser involverer en form for mental omstilling: En gåtur, en kop kaffe uden skærm, eller bare at se ud af vinduet. Det handler om at give det sympatiske nervesystem lov til at slappe af, så det parasympatiske system – hvile-og-fordøj-systemet – kan tage over.

Opdel dine opgaver – ikke alle kræver lige meget hjerne

Alle opgaver er ikke skabt lige, og det er en vigtig indsigt, når du skal planlægge din arbejdsdag. Trine Kolding understreger, at fokus kræver, at man aktivt fjerner forstyrrelser og lærer at skelne mellem forskellige typer opgaver. Rutineopgaver – som at sortere mails eller arkivere dokumenter – kan faktisk kombineres med tanketid eller udføres, mens hjernen ikke er på sit scharpeste. De hjernekrævende opgaver derimod – strategisk tænkning, kompleks problemløsning eller kreativt arbejde – kræver fuldt fokus uden afbrydelser.

Kolding anbefaler, at du planlægger ét ad gangen. Det betyder ikke, at du skal lave en detaljeret tidsplan for hver eneste opgave, men at du bevidst vælger, hvad der skal have din fulde opmærksomhed hvornår. Hvis du skal skrive en vigtig rapport, bloker tid i kalenderen, sluk notifikationer, og giv dig selv lov til at fokusere. Hvis du skal gennemgå rutinemails, gør det i en separat tidsblok, hvor det er okay at operere på lavere gear.

Det handler også om at anerkende hjernens naturlige rytme. De fleste har nogle timer på dagen, hvor koncentrationen er bedst – ofte om formiddagen. Brug disse timer til de opgaver, der virkelig tæller, og gem rutinerne til de tider, hvor din mentale energi alligevel er lavere.

Gør enkeltfokus til en vane – ikke en daglig kamp

At arbejde med enkeltfokus kan føles som en kamp i starten, især hvis du er vant til konstant at være tilgængelig og hoppe mellem opgaver. Men ifølge Anette Prehn handler det om at opbygge hjernesmarte vaner, så enkeltfokus bliver din standardindstilling frem for undtagelsen. Vanestabling – hvor du kobler nye vaner sammen med eksisterende rutiner – kan være en effektiv metode. For eksempel: Hver gang du sætter dig ved skrivebordet, lægger du telefonen i en skuffe. Hver gang du starter en fokusblok, tænder du for en bestemt type musik eller sætter en timer.

Disse små rituelle handlinger signalerer til hjernen, at nu er det tid til fokus. Over tid bliver det lettere og lettere, fordi hjernen lærer mønsteret. Det kræver ikke jernnæve eller overmenneskelig disciplin – det kræver bare konsekvens og tålmodighed med dig selv, mens de nye spor i hjernen bliver dannet. Prehn påpeger, at når enkeltfokus bliver en rutine, bruger du langt mindre mental energi på at bekæmpe fristelser og impulser.

Den gode nyhed er, at selv små ændringer giver resultater. Start med én fokusblok om dagen på 25 minutter uden afbrydelser. Byg derfra, når det føles naturligt. Reducer antallet af notifikationer på din telefon – du behøver ikke at blive advaret hver gang nogen liker dit billede. Og husk: Multitasking er en myte. Det, der virker, er enkeltfokus i velplanlagte tidsblokke med planlagte pauser. Din hjerne vil takke dig med bedre præstationer, mere energi og mindre stress.

Bag artiklen: Eksperterne

🎤 Book foredrag via Athenas · Læs Træk stikket

🎤 Book foredrag via Athenas · Besøg hjemmesiden

🎤 Book foredrag via Athenas

Ofte stillede spørgsmål

Er det muligt at multitaske effektivt?

Nej, forskning viser at mennesker ikke kan fokusere på flere komplekse opgaver samtidigt uden at miste effektivitet. Når vi skifter mellem opgaver, bruger hjernen energi på at omstille sig, hvilket resulterer i færre resultater og flere fejl.

Hvorfor finder jeg det svært at holde fokus på én ting?

Vores hjerner er udviklet til at søge efter ny stimulation, og moderne teknologi udnytter denne tilbøjelighed konstant. For at arbejde med hjernen i stedet for imod den, skal du skabe et miljø uden distraktion og give dig selv tilladelse til at være kedeligt arbejdende i længere perioder.

Hvad er den bedste måde at arbejde med ens hjerne på?

Arbejd med enkeltopgavefokus i blokke på 25-90 minutter, hvor du helt undgår kontrol af telefon og notifikationer. Efter en fokuseret arbejdsperiode skal du tage en kort pause, så din hjerne kan hvile og konsolidere det lærte.

Kan nogle mennesker multitaske bedre end andre?

Selvom nogle mennesker rapporterer at være gode til multitasking, viser studier at alle mennesker bliver mindre produktive ved at skifte mellem opgaver. Den eneste undtagelse er meget simple eller automatiserede opgaver, men selv da er det bedre at fokusere på én ting ad gangen.

fokus · multitasking · hjernen · produktivitet · koncentration · vaner

Redaktionen, Foredragsshoppen