19. juni 2026 · 5 min · Stress & restitution
De fleste af os tror, at stress-robusthed handler om at slappe af og tage den med ro. Men måske er sandheden den modsatte: At vi bliver stærkere ved først at aktivere nervesystemet – ligesom en muskel skal spændes op, før den kan give slip.
David Owe vender op og ned på den gængse opfattelse af stress-håndtering. Hvor mange stress-guide handler om at dæmpe nervesystemet gennem meditation og mindfulness, påpeger Owe, at ægte robusthed kræver, at vi først tør aktivere systemet. Tænk på det som en muskel: Før den kan slappe ordentligt af, skal den spændes op. Præcis det samme gælder dit nervesystem. Hvis du aldrig udsætter det for kontrolleret stress, mister det evnen til at regulere sig selv.
Det er her, kulde kommer ind i billedet. Wim Hof-metoden, som Owe arbejder med, handler om bevidst at udfordre kroppen gennem kuldechok – for eksempel ved at hoppe i iskoldt vand eller tage kolde styrtebade. Når du udsætter dig for kulde, aktiveres hypothalamus i hjernen, som fungerer som din krops termostat og stress-kontrolcenter. Denne aktivering træner stress-systemet til at kunne tackle pres i hverdagen. Kulden bliver en slags sparringspartner for nervesystemet.
Men det vigtigste værktøj er ifølge Owe dit åndedræt. Det er det eneste sted, hvor du direkte kan styre det autonome nervesystem – den del af kroppen, der normalt kører på autopilot. Gennem bevidst vejrtrækning kan du skifte gear mellem aktivering og ro. Owe bruger også sin 'kognitive diamant' som model: Tanke, handling, krop og følelse hænger sammen som hjørnerne i en diamant. Når du påvirker kroppen gennem åndedræt eller kulde, påvirker du automatisk dine tanker og følelser. Det er ikke enten-eller – det hele hænger sammen.
Storm Stensgaard kommer med et perspektiv, der kan virke kontroversielt i en kultur, hvor vi dyrker produktivitet: Mental kapacitet tjenes faktisk ikke gennem endnu mere aktivitet – den genopbygges gennem restitution. Som Stensgaard formulerer det: 'Penge tjenes i søvn.' Det er en vigtig korrektion til troen på, at vi bare skal presse os selv hårdere for at blive stærkere.
I stedet for at fylde kalenderen med endnu flere opgaver, foreslår Stensgaard, at vi lærer at gøre én ting ad gangen. Multitasking er en myte – hjernen kan simpelthen ikke holde til at springe mellem mange bolde på én gang uden at tabe energi. Når vi forsøger det alligevel, ender vi i en konstant tilstand af delvis koncentration, hvor ingenting får vores fulde opmærksomhed. Det slider mentalt på en måde, som vi ofte først opdager, når vi er ved at brænde ud.
Stensgaard introducerer også 'strakt arm'-teknikken som et konkret værktøj. Når du står overfor en stressor – en deadline, en konflikt, et problem – så forestil dig, at du holder den på strakt arm foran dig. Spørg dig selv: Hvor stor er den egentlig? Fylder den virkelig så meget, som din krop og dine tanker får dig til at tro? Ofte opdager vi, at tingene vokser inde i hovedet, fordi vi ikke har skabt den distance, der skal til for at vurdere dem realistisk.
Niels Overgaard trækker på den stoiske filosofi og giver os et mentalt filter, der kan spare os for enorme mængder unødig stress. Kernen i stoicismen er skellet mellem det, du kan kontrollere, og det, du ikke kan. Det lyder simpelt, men de fleste af os bruger hovedparten af vores mentale energi på ting, vi alligevel ikke kan gøre noget ved – andres meninger, vejret, trafikpropper, eller hvordan en mailkorrespondance blev fortolket.
Når du lærer at se det skel skarpt, frigør du energi. Du holder op med at kæmpe imod strømmen og koncentrerer dig i stedet om de håndtag, du faktisk har. Kan du ikke kontrollere, om din chef bliver sur? Nej. Kan du kontrollere, hvordan du forbereder dig, kommunikerer klart, og forholder dig roligt til feedbacken? Ja. Det er der, din energi skal gå hen.
Overgaards perspektiv fungerer som den mentale modpol til Owes kropslige greb. Hvor Owe arbejder med at aktivere og regulere nervesystemet nedefra – gennem kroppen – giver Overgaard os et kognitivt værktøj til at sortere fra på forhånd. Tilsammen danner de et dobbeltgreb: Træn kroppen til at håndtere stress, og træn sindet til kun at bekymre dig om det, du rent faktisk kan påvirke.
Konklusionen er klar: Stress-robusthed er ikke noget, man enten har eller ikke har. Det er en kapacitet, der kan trænes systematisk. Men det kræver, at vi arbejder på flere niveauer på én gang – kroppen, restitutionen og det mentale filter.
Gennem kroppen kan du bruge åndedræt, kulde og bevægelse til aktivt at styrke nervesystemets evne til at skifte mellem gear. Det handler ikke om at undgå stress, men om at lære systemet at reagere hensigtsmæssigt og komme til ro igen bagefter. Gennem restitution – især søvn, men også pauser i løbet af dagen – genopbygger du den mentale kapacitet, som aktivitet trækker på. Og gennem et mentalt filter, inspireret af stoicismen, lærer du at bruge din energi klogt: Fokusér kun på det, du kan kontrollere, og slip resten.
Kombinationen af disse tre tilgange giver dig et komplet værktøjssæt. Du får både det kropslige håndtag, den nødvendige hvile og det mentale kompas. Og så er du ikke længere offer for stress – du bliver en aktiv deltager i at forme din egen robusthed.
Mød eksperten
David Owe
Foredragsholder om modstandskraft
🎤 Book foredrag via Athenas · Se livestreamen på Zevio
Storm Stensgaard
Stress- & restitutionsekspert
🎤 Book foredrag via Athenas · Besøg hjemmesiden
Niels Overgaard
Forfatter om stoicisme
🎤 Book foredrag via Athenas · Se livestreamen på Zevio
Ja, stress-robusthed kan trænes og udvikles over tid gennem regelmæssig praksis og bevidst arbejde med både krop og sind. Jo oftere du udsætter dig selv for kontrollerede stressorer og anvender effektive coping-strategier, desto bedre bliver du til at håndtere presset.
Åndedræt er en af de mest kraftfulde værktøjer til at regulere dit nervesystem, da det kan aktivere din parasympatiske respons og få dig til at føle dig mere rolig. Ved at øve dig i dybere og langsommere åndedræt kan du lære at berolige din krop, selv når du er under stress.
Din krop og sind påvirker hinanden konstant – fysisk træning styrker dit selvtillid og modstandskraft, mens et positivt mindset hjælper din krop med at håndtere stress bedre. Ved at arbejde på begge områder samtidigt, får du en synergistisk effekt, der gør dig betydeligt mere robust over for udfordringer.
Et growth-mindset, hvor du ser udfordringer som muligheder for at lære og vokse, er afgørende for at bygge stress-robusthed. Hvis du accepterer, at stress er en normal del af livet, og fokuserer på hvad du kan kontrollere, bliver du meget bedre rustet til at håndtere presset.
stress · modstandskraft · restitution · nervesystem · mindset · trivsel
Redaktionen, Foredragsshoppen





