19. juni 2026 · 5 min · Mænd & mental sundhed
Når mænd endelig banker på døren hos lægen eller psykologen, har de ofte gået med problemerne i månedsvis – eller år. Det kan koste dyrt, både personligt og sundhedsmæssigt, men hvorfor er det så svært for mænd at bede om hjælp i tide?
Fra vi er drenge, lærer vi at klare os selv. At være stærk betyder at holde masken, at ikke brokke sig, og i hvert fald ikke vise svaghed ved at spørge om hjælp. Den kultur sidder dybt i os, og den forstærkes ofte i de fællesskaber, mænd indgår i – på arbejdspladsen, i vennekredsen, ved middagsbordet. Storm Stensgaard, forfatter til "Stressnavigation for mænd", ser det igen og igen: Mænd presser ofte videre uden at sige fra, til kroppen bogstaveligt talt siger stop. Først når hjertet banker for hurtigt, søvnen er væk, eller angsten tager over, erkender vi, at noget er galt.
Men hvorfor venter vi så længe? Fordi det føles som en indrømmelse af nederlag. At bede om hjælp er i den mandlige kultur ofte ensbetydende med at miste kontrol eller anerkendelse. Vi risikerer at blive set som svage, eller værre: at vi ikke kan klare det, andre mænd tilsyneladende kan. Skammen over ikke at slå til bliver en barriere, der kan føles uoverstigelig. Det er en farlig cocktail, fordi jo længere vi venter, jo sværere bliver det at vende skuden.
Stensgaard understreger, at restitution og det at bede om hjælp faktisk er styrke, ikke svaghed. Det kræver mod at erkende, når vi har brug for støtte. Men den erkendelse kolliderer med billedet af den selvhjulpne, stærke mand, som mange af os stadig bærer rundt på – bevidst eller ubevidst.
Rolf Eggert ved, hvad det koster ikke at lytte til sig selv. Hans eget vendepunkt kom, da han besluttede at tage sig selv alvorligt – en beslutning der førte ham fra et kriminelt liv til at uddanne sig som socialpædagog og psykoterapeut. For Eggert handlede det om at bryde med en selvdestruktiv livsstil og anerkende, at han fortjente bedre. At han var værd at investere i. Det var ikke nemt, men det var nødvendigt.
Eggert udfordrer i dag den mandlige kultur omkring alkohol og kød – ikke fordi det er moralsk forkert, men fordi det ofte bliver en måde at undgå at mærke efter på. At drikke sig igennem stress, at spise tungt og leve hårdt, kan virke som en form for maskulinitet, men det er ofte en flugt. En flugt fra ubehaget ved at skulle tage ansvar for egen trivsel. Eggert argumenterer for, at selvpleje er mandigt og smart – ikke svaghed. Det handler om at respektere sig selv, sin krop og sin familie nok til at gøre de svære valg.
For mange mænd kommer vendepunktet desværre først efter 40, når livsstilssygdommene melder sig: forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, udbrændthed. På det tidspunkt er der allerede sket skade, som kunne have været forebygget. Eggert mener, at respekten for familien også bør betyde, at vi tager vare på os selv, så vi kan være der for dem, vi holder af – ikke kun fysisk, men også mentalt og følelsesmæssigt.
David Owe har fundet en vej til at nå mænd, der ellers ikke ville søge hjælp: gennem kroppen. Han træner modstandskraft konkret gennem fysiske øvelser, bevægelse og kropsbevidsthed. For mange mænd er det et mere håndgribeligt indgangssprog end samtaler om følelser. Vi vil hellere handle end tale, og kroppen giver os noget konkret at arbejde med. Når vi mærker, at vi bliver stærkere fysisk, åbner det ofte op for en større bevidsthed om, hvad vi har brug for mentalt.
Owe ved, at mænd ofte har nemmere ved at forstå stress og udfordringer, når de kan mærke dem i kroppen. Når skuldrene er spændte, maven gør ondt, eller energien er væk, bliver det tydeligt, at noget skal gøres. Kroppen lyver ikke. Og når vi begynder at lytte til den, opdager vi ofte, at de signaler har været der længe – vi har bare ignoreret dem. At arbejde med kroppen bliver derfor en indirekte måde at arbejde med sindet på, uden at det føles som terapi i traditionel forstand.
Det konkrete og handlingsorienterede appellerer til mænd, fordi det giver os en følelse af kontrol. Vi kan gøre noget aktivt, i stedet for passivt at sidde og tale om problemer. Owes tilgang viser, at der er mange veje til forandring, og at vi ikke behøver at vente, til det er en krise. Vi kan begynde i det små, med kroppen, og derfra bygge videre.
Løsningen ligger ikke i at fortælle mænd, at de skal være anderledes, men i at ændre, hvordan vi taler om hjælp og selvpleje. Det handler om at gøre det konkret, handlingsorienteret og normalt. At vise, at det ikke er svagt at gå til lægen, psykologen eller terapeuten – det er klogt. Det er en investering i sig selv, sin fremtid og sine relationer. Stensgaard, Eggert og Owe peger alle på det samme: Vi skal møde mænd der, hvor de er, med løsninger der giver mening for dem.
At bede om hjælp kan være den sværeste ting, vi gør – men også den vigtigste. Det kræver mod at erkende, at vi ikke kan klare det hele selv. Men når vi først tager det skridt, opdager vi ofte, at vi ikke er alene. At andre mænd kæmper med det samme. Og at der er veje ud af det, der føles uoverkommeligt. Fællesskab, åbenhed og konkrete værktøjer kan hjælpe os med at bryde ud af den kultur, der får os til at vente for længe.
Mænd venter for længe, fordi kulturen og skammen holder os tilbage. Men vi kan ændre det – en mand, en samtale, en handling ad gangen. Ved at gøre selvpleje til noget maskulint, ved at tale åbent om vores udfordringer, og ved at vise, at styrke også er at vide, hvornår man skal bede om hjælp. Så kan vi begynde at tage vare på os selv, før kroppen tvinger os til det.
Mød eksperten
Rolf Eggert
Mønsterbryder & psykoterapeut
🎤 Book foredrag via Athenas · Se livestreamen på Zevio
David Owe
Foredragsholder om modstandskraft
🎤 Book foredrag via Athenas · Se livestreamen på Zevio
Storm Stensgaard
Stress- & restitutionsekspert
🎤 Book foredrag via Athenas · Besøg hjemmesiden
Mange mænd er opvokset med forestillingen om, at de skal være stærke og selvforsynende, hvilket gør det svært at indrømme, at de har brug for hjælp. Stigmaet omkring mandefølsomhed og frygt for at blive dømt af andre holder også mange tilbage fra at søge professionel støtte.
Mænd kan udtrykke depression eller angst gennem irritabilitet, tilbagetrækning fra sociale situationer eller øget alkoholforbrug i stedet for tristhed. Hvis en mand pludselig skifter rutine, arbejdspræstation falder, eller han isolerer sig, kan det være tegn på, at han har brug for hjælp.
Det vigtigste er at skabe et ikke-dømmende rum, hvor han kan tale åbent uden at blive kritiseret for sine følelser. Konkret støtte såsom at hjælpe ham med at finde en terapeut eller gå med til en lægebesøg kan også være meget effektivt.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) og problemløsningsorienteret terapi har vist sig særligt effektive for mænd, da de fokuserer på praktiske løsninger. Nogle mænd finder også stor gavn i kombinationen af psykoterapi og fysisk aktivitet, som kan hjælpe med at reducere angst og depression.
mænd · mental-sundhed · stress · livsstil · mønsterbrud · trivsel
Redaktionen, Foredragsshoppen


