9. juni 2026 · 5 min · Hjernen & trivsel

Dit telefontjek i pausen er ikke en pause — hvad sker der i hjernen

Du sidder i kantinen med kaffen og scroller gennem Aula, mens du tror du holder pause. Men inde i dit hoved er alarmsystemet stadig tændt – og det kan koste dig både hukommelse og kreativitet.

Hjernen kender kun to tilstande – og telefonen vælger den forkerte

Vores hjerne svinger hele tiden mellem to fundamentale tilstande, forklarer hjerneforsker Troels W. Kjær. Den ene hedder sympaticus og er ren kampberedskab: fokus på detaljer, deadline-mode, konstant årvågenhed. Den anden hedder parasympaticus og er det stik modsatte: ro, overblik, kreativitet. Kun parasympaticus giver ægte hvile – og det er her, problemet med pausetelefonen opstår.

Når du tjekker Aula, nyheder eller bare scroller gennem sociale medier, aktiverer du nemlig sympaticus. Hjernen registrerer signaler om potentielle trusler – en mail der venter, en notifikation der kræver respons, en nyhed der skaber uro. Det er ligegyldigt at du rationelt ved, at det 'bare' er Facebook. Din hjerne forstår det ikke sådan. Den reagerer på informationsstrømmen som på farer, der skal håndteres.

Resultatet er, at du aldrig rigtigt kobler fra. Du kan sidde helt stille med kaffen, men inde i hovedet kører sympaticus stadig på højtryk. Kroppen producerer stresshormoner, pulsen holder sig let forhøjet, og hjernen forbliver i detaljefokus. Det er præcis det modsatte af hvad en pause skal give dig.

Derfor glemmer du ting når du er presset

Der er en grund til, at du glemmer ting midt i en stresset periode – og den har med to specifikke hjerneområder at gøre. Amygdala er hjernens alarmsystem, det område der reagerer på trusler og aktiverer stress og frygt. Hippocampus er derimod ansvarlig for hukommelsen. Og de to kan ikke lide hinanden, fortæller Kjær.

Jo mere amygdala er aktiv, jo dårligere fungerer hippocampus. Det er en direkte konkurrence om hjernens ressourcer. Når du konstant holder hjernen i sympaticus-mode – også i dine pauser – holder du amygdala aktiv hele dagen. Resultatet er at din hukommelse simpelthen fungerer dårligere. Du glemmer aftaler, mister overblikket, kan ikke huske hvad du lige skulle lave.

Det er ikke fordi du er doven eller ukoncentreret. Det er fordi din hjerne bogstaveligt talt er biologisk forhindret i at gemme og hente informationer ordentligt, når stresssystemet kører konstant. Ægte pauser – dem der aktiverer parasympaticus – giver hippocampus plads til at arbejde igen.

Tre typer pauser du faktisk kan bruge

Kjær anbefaler at tænke i tre forskellige slags pauser gennem dagen. Den første er mikropausen, der varer under 30 sekunder. Stop bare op og spørg dig selv: er det det rigtige jeg laver lige nu? Det lyder simpelt, men det korte stop giver hjernen et nødvendigt beat til at skifte gear. Mikropausen handler ikke om afslapning, men om retning.

Den anden type er opladningspausen – den klassiske kaffepause eller gåtur. Men her er tricket: uden telefonen. Gå en tur i kantinen, stå ved vinduet, snak med en kollega om noget helt andet end arbejde. Det handler om at give sanseapparatet noget andet at forholde sig til end skærme og deadlines.

Den tredje type er kreativitetspausen, hvor du kobler helt fra. Sid i et tomt mødelokale uden at lave noget. Tag en køretur uden radio. Bare vær til stede uden input. Det er her hjernen får plads til at aktivere parasympaticus for alvor – og det er her de kreative indsigter og overblikket kommer tilbage. Kjær understreger at det kan føles mærkeligt i starten, fordi vi er så uvant med at være uden stimuli. Men det er præcis derfor vi har brug for det.

Naturen er ikke mystik – det er neurologi

Japansk forskning om skovbadning viser noget fascinerende: motion i naturen reducerer amygdala-aktivitet markant sammenlignet med motion i byen. Det er ikke bare en subjektiv oplevelse af ro – det er målbare forskelle i hjerneaktivitet. Blade frigiver stoffer kaldet terpener, som via lungerne faktisk påvirker dit stresssystem direkte. Naturen er ikke bare 'rart' – den er neurobiologisk medicin.

Kjær påpeger at vores hjerner simpelthen ikke er lavet til det byliv, vi lever i dag. Vi har boet i naturen i 200.000 år, men kun i byer i et par hundrede år. Biologisk adaptation tager omkring 30.000 år – det svarer til 1.000 generationer. Vi er med andre ord tusindvis af år fra at være tilpasset storbylivet. I mellemtiden skal vi aktivt hjælpe hjernen ved at give den de pauser, den er skabt til.

En simpel vejrtrækningsøvelse kan faktisk aktivere parasympaticus på bare ét minut. Træk vejret ind i fire-fem sekunder, hold det i fire-fem sekunder, pust ud i fire-fem sekunder, og bliv tom i fire-fem sekunder. Gentag det nogle gange. Man kan faktisk måle det på kreativiteten bagefter, fortæller Kjær. Det er ikke hokus pokus – det er anvendt hjernevidenskab. Og det virker bedre end alt hvad din telefon kan tilbyde.

Bag artiklen: Eksperten

Troels W. Kjær

Hjerneforsker, læge og forfatter — søvn, pauser og kognitiv præstation

🎤 Book foredrag via Athenas · Se live hos Original Talks

Ofte stillede spørgsmål

pauser · stress · fokus · hjernen · trivsel · arbejdsmiljø

Artiklen er udarbejdet af Foredragsshoppen på baggrund af Troels W. Kjærs foredrag og forskning.