Vi er alle anderledes

Hvorfor insisterer vi på at dele mennesker op i normale og unormale? "20 % af befolkningen er neurodivergente", siger Christian Groes i sit foredrag på Zevio – og alligevel er skoler, arbejdspladser og fællesskaber indrettet efter de 80 %. Groes vender diagnosen om: "Det er vores systemer, der er i uorden — ikke os som mennesker."

I Vi er alle anderledes gør antropologen Christian Groes op med idéen om, at nogle hjerner skal fixes, tæmmes eller tilpasses det normale. Gennem begrebet neurodiversitet beskriver han udviklingen af normsamfundet og det skiftende syn på de naturlige varianter i hjernen. Bogens budskab er, at det ikke er de neurodivergente, der er syge eller forkerte – det er normsamfundets indretning, der skal ændres. Som naturen er mangfoldig og biodivers, skal samfundet også være det.

Groes er ikke kun antropolog og forfatter; han er også far til Oskar, der er diagnosticeret med autisme og ADHD. Livet med sin søn har givet ham et mere nysgerrigt syn på det anderledes – som noget lærerigt, ikke en fejl. Bogen rummer historier om Oskar og andre børn og unge med diagnoser og deres familier, og den tager os langt tilbage i historien, til stenaldermennesket, ind i videnskaben og ud til oprindelige folk. Hos Sateré-Mawé-folket i Amazonjunglen oplevede Groes et menneskesyn, hvor forskelle er værdsatte, læring sker gennem leg, og børn med mentale særpræg ses som magiske. Hvad er det, vi i vores moderne samfund har glemt? Måske det, Groes selv efterlyser: "Vi har også brug for vildskab, vi har brug for sårbarhed, vi har brug for at blive rummet som alle dem, vi er."

Det får du i bogen

• Udviklingen fra organiske samfund til normsamfund – og hvor normalskabelonen kommer fra
• Neurodiversitet forstået som samfundets biodiversitet
• Historier om Oskar og andre børn og unge med diagnoser og deres familier
• Et manifest for et overskudssamfund med ligeværd, omsorg og plads til særpræg

I sit foredrag på Zevio uddyber Christian Groes, hvordan Galtons og Quetelets idé om gennemsnitsmennesket formede industrisamfundets arbejdspladser – og hvordan et neurodiverst samfund kunne se ud.