17. juni 2026 · 5 min · Svære relationer

Narcissisten på kontoret: Sådan genkender du den — og beskytter dig selv

Narcissisten på arbejdspladsen er ikke bare en besværlig kollega – det er en person, der systematisk kan dræne dit følelsesbudget og sænke hele teamets produktivitet med op til 40 procent. Men hvordan genkender du egentlig en narcissist, og hvad kan du gøre for at beskytte dig selv?

Ni kendetegn – og hvorfor du aldrig skal stille diagnosen selv

Berith Siegumfeldt peger på ni centrale kendetegn fra DSM-5, som kan hjælpe dig med at genkende narcissistiske mønstre. Det grandiose selvbillede er ofte det første, der falder i øjnene: Personen taler konstant om egne præstationer, overdriver sine kompetencer og forventer særbehandling. Kombineret med en total mangel på empati – hvor kollegaers følelser simpelthen ikke registreres – opstår der et problematisk mønster. Dertil kommer manipulationen med skjult agenda, hvor personen aldrig siger direkte, hvad de vil have, men leder samtalen derhen gennem omveje og subtile pres.

Det umættelige behov for beundring viser sig i konstant fiskeri efter komplimenter og anerkendelse, mens det sort-hvide menneskesyn betyder, at du enten er helt fantastisk eller fuldstændig værdiløs i personens øjne – ofte skifter vurderingen fra den ene dag til den anden. Men Siegumfeldt understreger et afgørende punkt: Narcissisme er en spektrumforstyrrelse, der strækker sig fra klassisk til malign narcissisme, ikke en sygdom du bare kan diagnosticere. Du må aldrig selv forsøge at stille en diagnose – din opgave er udelukkende at genkende mønstre og beskytte dig selv mod den adfærd, der rammer dig.

Spektret betyder, at nogle narcissister fungerer relativt godt socialt, mens andre – de maligne – aktivt skader andre med ondskabsfuld intention. Det afgørende er ikke at diagnosticere, men at anerkende: Hvis et mønster gentager sig, og du konsekvent føler dig manipuleret, usynliggjort eller brugt, så er det tid til at handle på dine egne vegne.

Dit følelsesbudget er begrænset – og narcissisten plyndrer det

Rikke Østergaard introducerer begrebet følelsesøkonomi, som er en game-changer for at forstå, hvorfor nogle kollegaer simpelthen udmatter os. Vi har et begrænset følelsesbudget – ligesom vi har enegrænset mængde fysisk energi – og når andre mennesker konstant skaber drama, konflikter eller kræver følelsesmæssig opmærksomhed, drænes vores budget. Østergaard kalder det følelsesforurening: Den negative energi, som narcissisten spreder, forurener hele arbejdsmiljøet og trækker ressourcer fra alle omkring dem.

Men hvorfor rammer det nogle hårdere end andre? Her kommer temperamenttyper ind i billedet. Østergaard forklarer, at vores grundlæggende temperament afgør, hvem der trigger os mest. Er du selv empatisk og relationsorienteret, vil narcissistens mangel på empati gå dig særligt på. Er du struktureret og principfast, vil manipulationen og de skjulte agendaer frustrere dig enormt. Nogle temperamenter er simpelthen mere sårbare over for bestemte former for følelsesforurening – og det er ikke din fejl, det er biologisk betinget.

Egoeffekten: 'Jeg kan godt slippe afsted med det'

Henrik Tingleff beskriver det, han kalder egoeffekten: Det øjeblik hvor en person opdager, at de faktisk kan slippe afsted med at bryde reglerne, snyde eller manipulere uden konsekvenser. Det er et definerende øjeblik for narcissistisk adfærd på arbejdspladsen. Når personen erfarer, at ingen siger fra, at lederen ikke griber ind, eller at kollegaer bare tier stille, så forstærkes adfærden. Egoeffekten handler om, at personen lærer: 'Det her virker. Jeg får, hvad jeg vil.'

Og konsekvenserne er massive. Tingleff peger på 'bad apple'-effekten, hvor én enkelt person kan sænke et helt teams produktivitet med 30-40 procent. Det er ikke bare et lille irritationsmoment – det er en målbar, økonomisk katastrofe for organisationen. Når én person konsekvent bryder med samarbejdsnormer, spreder manipulationer eller skaber splid, påvirker det alle andres evne til at fokusere, samarbejde og levere kvalitet. Teamet bruger energi på at navigere rundt om problemet i stedet for at løse de opgaver, de er ansat til.

Individualisering og ansvar: Sådan genopbygger du sund adfærd

Løsningen på narcissisten på kontoret ligger ifølge Tingleff i individualisering og ansvar. Når adfærd individualiseres – det vil sige, at den konkrete person holdes ansvarlig for konkrete handlinger – opstår der en genoprettelse af sunde normer i flokken. Det betyder, at lederen skal turde sige: 'Det her har du gjort. Det har den her konsekvens. Sådan gør vi ikke her.' Uden individualisering bliver problemadfærd usynlig, diffus og dermed ukontrollerbar.

Ansvar handler ikke kun om at pege fingre, men om at genskabe grænser. Når organisationen – både ledelse og kolleger – konsekvent holder fast i, hvad der er acceptabel adfærd, og hvad der ikke er, genvinder teamet sit følelsesbudget. Narcissisten lærer, at egoeffekten ikke længere virker, eller også vælger personen at forlade arbejdspladsen. Begge dele er sunde udfald. For dit eget vedkommende betyder det: Sæt grænser, dokumentér problematisk adfærd, og søg støtte hos HR eller ledelse. Du skal ikke redde narcissisten, du skal redde dit eget følelsesbudget – og det gør du ved at tage ansvar for dine egne grænser.

Bag artiklen: Eksperterne

Berith Siegumfeldt

Ekspert i narcissisme & forfatter

🎤 Book foredrag via Athenas · Se livestreamen på Zevio

Rikke Østergaard

Stress- & trivselskonsulent

🎤 Book foredrag via Athenas · Besøg hjemmesiden

Henrik Tingleff

Psykolog & forfatter

🎤 Book foredrag via Athenas · Se livestreamen på Zevio

Ofte stillede spørgsmål

narcissisme · relationer · grænser · arbejdsmiljø · kommunikation · personlighed

Redaktionen, Foredragsshoppen