29. marts 2026 · 8 min læsetid · Undervisning & Kommunikation

Vikar i skolen: Det sværeste job ingen taler om – og tre råd til at overleve

En vikar træder ind i et lokale uden relationer, uden rutiner og uden elevernes tilladelse. Ifølge undervisningskonsulent Svend Erik Schmidt er det ganske enkelt det sværeste job i hele skoleverdenen. Men der er konkrete ting, man kan gøre.

Der findes et job i den danske folkeskole, som næsten ingen taler om, men som alle har en mening om. Det er vikarjobbet. Og ifølge undervisningskonsulent Svend Erik Schmidt, der har mere end 500 timers observation af undervisning bag sig, er det ganske enkelt det sværeste job i hele skoleverdenen.

Påstanden lyder kontroversiel, men argumenterne bag er svære at afvise. Schmidt, der blandt andet har været med til at bygge friskolen Guldminen op for FC Midtjylland og har uddannet sig hos den amerikanske kommunikationsforsker Michael Grinder, peger på en helt bestemt mekanisme, som gør vikarens situation nærmest umulig: permission.

Permission: Den tilladelse vikaren ikke har

Permission handler om, hvorvidt eleverne overhovedet har accepteret præmissen om, at den voksne foran dem har ret til at styre undervisningen. En fast lærer opbygger den tilladelse over tid gennem relationer, rutiner og gensidig respekt. En vikar har ingen af delene. Vikaren træder ind i et lokale med elever, der ikke kender vedkommende, og som i mange tilfælde allerede har besluttet, at timen skal bruges til at teste grænser.

Men det stopper ikke der. Ifølge Schmidts kommunikationsmodel, som bygger på Grinders forskning, skal en underviser mestre fire niveauer for at lykkes: hvad (budskabet), hvordan (troværdig eller imødekommende kommunikation), hvornår (timing) og hvem (permission). En vikar har ofte problemer med samtlige fire niveauer på en gang.

Budskabet er måske et fag, vikaren slet ikke er uddannet i. Kommunikationsformen er usikker, fordi vikaren ikke kender klassens dynamik. Timingen fejler, fordi vikaren ikke ved, hvornår klassen har brug for stramme tøjler, og hvornår der kan slækkes. Og tilladelsen fra eleverne eksisterer ganske enkelt ikke endnu.

Det lyder håbløst. Men Schmidt mener faktisk, at der er konkrete ting, en vikar kan gøre for at overleve – og endda lykkes.

Råd 1: Brug din stemme rigtigt

Det første og vigtigste råd handler om stemmen. Grinders forskning viser, at en troværdig stemme har tre kendetegn: den er kraftig i volumen, den er langsom, og den går ned i toneleje til sidst i sætningen. Når en vikar træder ind i et nyt klasseværelse, bør de første sætninger leveres med netop den stemme. Ikke råben, ikke aggression, men rolig autoritet. Sætningen skal lande. Stemmen skal ned.

Det modsatte, den imødekommende stemme, der kører op og ned og taler hurtigt, sender et signal til elevernes hjerner om, at det her ikke er så vigtigt. Og det er præcis det signal, en vikar ikke har råd til at sende i de afgørende første minutter.

Råd 2: Find din base i lokalet

Schmidt anbefaler, at man finder et fast sted i lokalet – typisk et hjørne eller en position foran tavlen – hvor man altid taler troværdigt. Det bliver ens base. Derfra leveres beskeder, der ikke er til diskussion. Resten af lokalet kan bruges til mere imødekommende kommunikation, hvor man bevæger sig rundt og går i dialog med eleverne.

Råd 3: Undgå faldgruberne

Det tredje råd er at undgå det, Schmidt kalder faldgruber. Den mest udbredte er slapsvansen, hvor man taber hænderne ned langs kroppen lige efter en vigtig pointe. Det sender et ubevidst signal om, at budskabet var ligegyldigt. Hold hænderne oppe. Visualiser dit budskab med gestik. Lad være med at putte hænderne i lommerne.

Og så er der gruppedynamikken. Selv i en klasse, man ikke kender, kan man hurtigt spotte elever, der nikker og er med, og elever, der laver modstand. Schmidts råd er uventet: Giv øjenkontakt til de allierede, men hold fysisk afstand. Undgå øjenkontakt med modstanderne, men gå tæt hen til dem fysisk. Det lyder kontraintuitivt, men ifølge Schmidt fremmer det de sunde kræfter i gruppen.

Vikarjobbet forsvinder ikke. Og det bliver næppe lettere i en tid, hvor lærermangel og uro i klasseværelserne fylder mere end nogensinde. Men med de rigtige redskaber kan selv den mest uerfarne vikar få et bedre udgangspunkt end blot at håbe på det bedste. Vil du have Svend Erik ud til jeres skole eller organisation, kan du booke ham som foredragsholder eller tilmelde jer hans udviklingsforløb via Athenas.