Hjernens økologi

Store dele af både videnskaben – lige fra psykologien og psykiatrien til filosofien – og den offentlige samtale betragter hjernen som vores kerne, som ophavet til vores væsen, vores sind og vores menneskelighed. Men hvad nu, hvis hjernen ikke er en søjle eller en skæbne, men et organ, der forandrer sig og er orienteret mod at skabe forbindelser? Forbindelser mellem dele af kroppen, det indre og det ydre, og imellem subjekter. Filosoffen og psykiateren Thomas Fuchs’ tværvidenskabelige filosofiske hovedværk, 'Hjernens økologi', har været et akademisk fænomen i Tyskland, hvor det er udkommet i 5 udgaver og snart udkommer i en gennemgående revideret 6. udgave (2021). Bogen trækker på et væld af kilder og forskning, fra psykologi og evolutionsbiologi til neurovidenskab, psykiatri, kulturstudier, informationsvidenskab og antropologi. Her fremstiller Fuchs vores menneskelige krop som et kollektivt, levende væsen, der benytter sig af hjernen til at skabe forbindelser mellem dele inden for kroppen og mellem kroppen og dens omverden. Her er vores sind ikke et produkt af vores hjerne, men aktiviteten af vores levende væren, en aktivitet, der kobler hjernen med kroppens dagligdags funktioner og oplevelser. Processen med at leve og opleve livet er nemlig ifølge Fuchs intimt sammenvævede; og det er ikke hjernen, men mennesket, der føler, tænker og handler. 'Hjernens økologi' henvender sig til både studerende, professionelle og akademisk interesserede.