4. juni 2026 · 7 min læsetid · Energi & Arbejdsglæde

Fra socialt bakgear til gas: Tre eksperter om hvad der faktisk giver energi på jobbet

Manglende arbejdsglæde koster Danmark over 54 milliarder kroner om året. Men tre danske eksperter viser, at vejen til mere energi på jobbet handler mindre om at ændre medarbejderne – og mere om at justere de betingelser, de arbejder under.

Arbejdsglæde er kemi – ikke karaktertræk

René Oehlenschlæger

Forfatter og ekspert i evidensbaseret arbejdsglæde

🎤 Se livestreamen på Zevio · Kursus på LearnX · Bøger og webinarer →

Forestil dig en medarbejder som et H2O-molekyle. Under de forkerte betingelser bliver molekylet til is – tungt, stift og ude af stand til at bevæge sig. Under bedre forhold bliver det til vand, der flyder naturligt. Og under de rigtige betingelser? Der bliver det til gas – fuld af energi og ekspansion. Sådan forklarer René Oehlenschlæger fra TEMPO sit syn på arbejdsglæde. Det er ikke mennesket, der skal ændres. Det er betingelserne.

Oehlenschlæger fortæller historien om Jørgen, en medarbejder som ledelsen forsøgte at 'fikse' gennem samtaler og udviklingsinitiativer. Intet virkede. Først da de ændrede hans arbejdsbetingelser – opgavetyper, samarbejdsrelationer og beslutningsfrihed – skete der noget. 'Vi bruger alt for meget tid på at prøve at ændre mennesker, når vi burde ændre de rammer, de arbejder i,' siger han.

Med TEMPO-modellen introducerer Oehlenschlæger en evidensbaseret tilgang til arbejdsglæde. Mål det. Test det. Ændr én ting ad gangen. 'Når vi ved, at manglende arbejdsglæde koster Danmark 54,6 milliarder kroner årligt i sygefravær og fejl, kan vi ikke længere forlade os på mavefornemmelser. Vi har brug for systematik,' forklarer han. Tilgangen har vist resultater i virksomheder, der har turdet teste og måle effekten af konkrete ændringer i stedet for at satse på brede HR-kampagner.

Det sociale bakgear vi ikke opdager

Merete Bergman Smit

Foredragsholder om engagement og socialt bakgear

🎤 Bøger og webinarer →

Merete Bergman Smit kalder det 'socialt bakgear' – de små, ubevidste handlinger der langsomt dræner energi, engagement og fællesskab på arbejdspladsen. Det er lederen, der glider ind på LinkedIn midt i en medarbejdersamtale. Kollegaen, der altid kommer tre minutter for sent til møder. Teamet, der nikker til beslutninger, men aldrig følger op. Hver handling er lille. Men tilsammen skaber de en kultur, hvor energien siver ud.

Tallene taler deres tydelige sprog: Kun 20 procent af danske medarbejdere er reelt engagerede i deres arbejde. 60 procent er i tomgang – de møder op, gør deres arbejde, men investerer ikke følelsesmæssigt. Og 20 procent er aktivt uengagerede, hvilket betyder, at de aktivt modarbejder eller underminerer. 'Socialt bakgear er normalt,' siger Bergman Smit. 'Vi gør det alle sammen. Men når vi ikke opdager det, bliver det farligt. Det er som at vælge Netflix fremfor samtale i parforholdet – det føles uskyldigt, men det undergraver langsomt forbindelsen.'

WHO har peget på, at fremtidens vindende virksomheder bliver dem, der forstår relationer og fællesskaber. Bergman Smit mener, at det kræver et nyt blik på de tilsyneladende trivielle hverdagsinteraktioner. 'Vi designer systemer, processer og strategier ned i mindste detalje. Men vi overlader fællesskabet til tilfældighederne,' siger hun. Hendes pointe er klar: Hvis vi vil have medarbejdere i gear, skal vi bevidst designe de sociale betingelser, der skaber engagement.

Når hjernen lukker ned i mødelokalet

Bastian Overgaard

Forfatter og mødeekspert

🎤 Book foredrag via Athenas · Se livestreamen på Zevio · Bøger og webinarer →

Vi taler 9000 ord i timen på et gennemsnitligt møde. Det svarer til 22,5 tætskrevne A4-sider, der bliver kastet i hovedet på deltagerne. Bastian Overgaard, ekspert i mødekultur, kalder det en 'kognitiv overbelastning', og konsekvenserne er vidtrækkende. Når hjernen får for meget information, lukker hippocampus – hukommelsescentret – ned. Resultatet? Dårlige beslutninger, glemt information og en følelse af mental udmattelse, der følger medarbejderne hjem.

Overgaard har identificeret 37 klassiske mødefælder, som de fleste virksomheder falder i – uanset størrelse eller branche. Møder uden klar beslutningskompetence. Dagsordener, der ikke differentierer mellem information og dialog. Deltagere, der ikke ved, hvorfor de er inviteret. 'Møder er ofte det sted, hvor energien drænes mest systematisk. Men de fleste ledere tænker ikke over mødedesign som en konkurrencefordel,' siger han.

En hjernevenlig mødekultur handler om at respektere hjernens begrænsninger og designe derefter. Kortere møder med klare formål. Pauser, der giver hippocampus tid til at konsolidere information. Visuelle hjælpemidler, der aflaster den verbale overload. 'Hvis vi vil have energi på arbejdspladsen, skal vi starte med at stoppe med at dræne den i mødelokalet,' siger Overgaard. Hans budskab er simpelt: Energi handler ikke kun om motivation – det handler om design.

Fra indsigt til handling

Selvom de tre eksperter arbejder med forskellige vinkler, peger de alle i samme retning: Energi på arbejdspladsen er ikke et spørgsmål om at finde de rigtige mennesker eller motivere hårdere. Det handler om at skabe de rigtige betingelser. Oehlenschlæger vil måle og teste systematisk. Bergman Smit vil gøre de sociale mikrohandlinger bevidste. Overgaard vil redesigne møder, så de understøtter i stedet for at dræne hjernen.

Fælles for dem alle er, at de flytter fokus fra individet til systemet. Fra 'hvad er der galt med Jørgen?' til 'hvad er der galt med de betingelser, Jørgen arbejder under?'. Det er et fundamentalt skift i måden, vi tænker arbejdsglæde og engagement på – og et, der kræver mod fra ledere. For det er nemmere at sende medarbejdere på kursus end at ændre mødekulturen. Nemmere at ansætte en med 'bedre energi' end at identificere det sociale bakgear.

Men med en årlig pris på over 54 milliarder kroner i tabt produktivitet, sygefravær og fejl, er der ikke råd til at fortsætte som hidtil. De virksomheder, der tør kigge indad og justere betingelserne – fra mødedesign over sociale mikrohandlinger til systematisk måling af arbejdsglæde – får ikke blot sundere og gladere medarbejdere. De får også en konkurrencefordel, som WHO forudser bliver afgørende i fremtidens arbejdsliv.

Ofte stillede spørgsmål

ArbejdsglædeSocialt bakgearMødekulturEngagementEnergiTEMPO