En sikker base

En sikker base er John Bowlbys sidste værk og samler otte forelæsninger fra 1979-88 om tilknytningsteori og det terapeutiske arbejde. Hvad enten ens primære tilknytningsmønster er trygt, undvigende eller ambivalent fortsætter denne adfærd i voksenlivet. Trygge børn er selvsikre og bruger forældrene som en “sikker base”, mens de udforsker verden. Bowlbys arbejde viste, at det tidlige samspil mellem spædbarn og omsorgsperson har stor indflydelse på barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle vækst. Især identificerede Bowlby, i forlængelse af sit arbejde for WHO om hjemløse børns behov, hvordan misbrug, vold og omsorgssvigt i den tidlige barndom er nøglen til at forstå psykiske problemer hos voksne. Bowlbys ideer om tilknytningsteoriens kliniske anvendelse er samtidig en generel indføring i tilknytningsteoriens psykologi, hvilket gør den ideel som grundbog. En sikker base udkom oprindeligt i 1988 [1994 på dansk], men genudgives nu, da den stadig er fundamentet for diskussion af, hvordan vi skal forstå betydningen af tidlige relationer. Den er med andre ord en psykologisk og pædagogisk klassiker. Indhold: Nyt forord ved Jeremy Holmes. 1. Omsorg for børn 2. Tilknytningsteoriens udvikling 3. Psykoanalyse som praksis og videnskab 4. Psykoanalyse som naturvidenskab 5. Vold i familien 6. Om at vide, hvad man ikke må vide og føle, hvad man ikke må føle 7. Tilknytningens rolle i personlighedsudviklingen 8. Tilknytning, kommunikation og den terapeutiske proces. “John Bowlby var en af de mest indflydelsesrige stemmer inden for børnepsykiatri og -psykologi. Han udfordrede psykoanalysens grundlæggende principper og var en pioner inden for metoder til at undersøge børns følelsesliv” – The New York Times “En forsker med solidt forskningsmateriale bag sit stærke sociale engagement for barnets vel og med en smertefuld skarp indsigt i sindslidelsernes væsen og årsager” – Dagbladet Information “John Bowlby var en stor skikkelse inden for almenpsykiatrien, børnepsykiatri og psykoanalyse. Mere end nogen anden demonstrerede han betydningen af virkelige barndomsbegivenheder for udviklingen af senere psykopatologi” – The Independent