15. juni 2026 · 5 min · Samarbejde & kultur

Os og dem på arbejdspladsen: Derfor går samarbejdet på tværs i hårdknude

Vi samles om det, vi brænder for – det gode undervisningsforløb, den velfungerende it-afdeling, fælleskabet i kantinen. Men lige præcis den samling kan også skabe usynlige hegn, der deler arbejdspladsen op i 'os' og 'dem'.

Campinghegnene omkring totempælen

Kommunikationsekspert Tommy Krabbe bruger en slående metafor: totempælen. Når en gruppe medarbejdere samles om noget vigtigt – det kan være faglighed, værdier eller et konkret projekt – rejser de i fællesskab en totempæl. Det er grundlæggende sundt og meningsfuldt. Problemet opstår ikke med selve pælen, men med det der sker bagefter.

For efter et stykke tid begynder nogle af dem, der var med til at bygge totempælen, at sætte små campinghegn op omkring den. Hegn på bare 20 centimeter, der ikke fysisk blokerer nogen, men som sender et klart signal: her er et indenfor, og her er et udenfor. Man skal være inde bag hegnene for at forstå, hvad totempælen egentlig handler om. Og pludselig er den sunde samling blevet til ekskluderende kliker.

Krabbes pointe er lige så enkel som vigtig: behold totempælen, fjern hegnene. Det meningsfulde fællesskab skal bestå, men de usynlige barrierer, der holder andre ude, skal væk. For det er hegnene, ikke pælen, der skaber os-og-dem på arbejdspladsen.

Flokdyret følger flokken – også når den tager fejl

Psykolog Henrik Tingleff peger på forskning, der afslører noget ubehageligt om os selv. I Aschs berømte konformitetseksperiment rettede 70-75 procent ind efter flertallets åbenbart forkerte svar. Vi ved godt, hvad der er rigt, men vi tør ikke stå alene. På arbejdspladsen ser vi det samme mønster: modstanden mod de nye arbejdsgange foregår ikke på møderne, hvor man kunne sige det højt. Den foregår i kantinen, i rygepavillonen, i de små grupper hvor man er tryg.

Endnu mere rystende er Robbers Cave-eksperimentet, som Tingleff fremhæver. Forskere tog almindelige drenge og delte dem tilfældigt i to grupper. På bare få dage blev grupperne fjendtlige over for hinanden – uden anden grund end gruppeidentiteten. Det skræmmende er, hvor hurtigt og hvor vilkårligt os-og-dem opstår. Det opløftende er, at fjendskabet forsvandt igen, da grupperne fik fælles opgaver, der krævede samarbejde.

Vi beskriver vores egen gruppe med nuancer, forklarer Tingleff. Hos os er der forskellige personligheder, holdninger, styrker. Men 'de andre' – det it-team, den afdeling, ledelsen – dem beskriver vi som en grå, ensartet masse. Det er nemmere at være uenig med en stereotyp end med et menneske.

Følelsesøkonomien går i minus

Sociolog Rikke Østergaard introducerer begrebet følelsesøkonomi. Vi har et begrænset følelsesmæssigt budget hver dag – en kapacitet til at håndtere frustrationer, konflikter og stress. Og os-og-dem-friktion er en af de ting, der dræner kontoen allerhurtigst. Hver gang vi skal navigere i uudtalte territorier, hver gang vi støder på modstand fra 'den anden gruppe', trækker det på vores følelsesmæssige reserver.

Østergaard taler også om følelsesforurening. Negativitet smitter på tværs af arbejdspladsen som ringe i vandet. Når én afdeling er frustreret over en anden, spreder det sig. Kollegaer, der ellers ikke havde noget med konflikten at gøre, overtager holdningerne, siger dem videre, forstærker dem. Før man ved af det, er hele arbejdspladsen farvet af en konflikt, der startede mellem to små grupper.

Endelig peger Østergaard på, hvordan de fire temperamenttyper forklarer, hvorfor vi trigges af bestemte kolleger. Dem der er anderledes end os – de grundige når vi er hurtige, de relationelle når vi er opgavefokuserede – de irriterer os uforholdsmæssigt meget. Det handler ikke om, at de gør noget forkert. Det handler om, at de er anderledes. Og den forskel kan i værste fald blive kimen til nye os-og-dem-opdelinger.

Fælles opgaver er vejen ud

Både Tingleff og Krabbe peger på løsningen: fælles, meningsfulde opgaver. Det var det, der fik drengene i Robbers Cave til at glemme deres fjendskab. Det er det, der kan få totempælen til at stå åben for alle. Når vi skal løse noget sammen, noget der er større end vores lille gruppe, falder hegnene.

Det kræver bevidsthed fra ledelsens side. Man kan ikke bare ønske os-og-dem væk eller forbyde det i en mail. Man skal designe samarbejdet, så forskellige grupper bliver afhængige af hinanden på en positiv måde. Så it-afdelingen og underviserne skal sidde sammen om den nye platform. Så administrationen og fagfolkene skal udvikle løsningen i fællesskab. Så hegnene bliver meningsløse, fordi alle er nødt til at være på begge sider.

Og så kræver det, at vi individuelt tager ansvar for vores eget følelsesbudget, som Østergaard udtrykker det. At vi ikke automatisk overtager andres frustrationer. At vi udfordrer vores egne stereotyper om 'dem'. At vi stiller os selv spørgsmålet: er det her et reelt problem, eller er det bare et campinghegn, der har stået der så længe, at vi er holdt op med at se det?

Bag artiklen: Eksperterne

Tommy Krabbe

Kommunikationsekspert — totempælen og fællesskaber

🎤 Book foredrag via Athenas

Henrik Tingleff

Psykolog og forfatter — flokdyr og gruppedynamik

🎤 Book foredrag via Athenas

Rikke Østergaard

Sociolog og erhvervscoach — følelsesøkonomi og samarbejde

🎤 Book foredrag via Athenas · Kursus på LearnX

Ofte stillede spørgsmål

samarbejde · gruppedynamik · kommunikation · organisationskultur · konflikt · trivsel

Artiklen er udarbejdet af Foredragsshoppen på baggrund af foredrag med Tommy Krabbe, Henrik Tingleff og Rikke Østergaard.