En dybt bevægende erindringsbog af en ung neurokirurg, som står ansigt til ansigt med en terminal kræftdiagnose og prøver at finde svar på spørgsmålet: Hvad gør livet værd at leve, når døden pludselig banker på?
Paul Kalanithi var 36 år og på nippet til at afslutte ti års uddannelse som neurokirurg, da han fik konstateret lungecancer i stadie 4. Den ene dag var han en læge, der behandlede de døende, den næste var han en patient, der kæmpede for sit liv.
Paul Kalanithi døde i marts 2015, mens han skrev på denne bog. Hans efterladte hustru har skrevet bogens efterskrift.
En bevægende og filosofisk erindringsbog for alle, der søger mening med livet og døden. Bogen hjælper dig med at reflektere over livets væsentlige spørgsmål gennem en ung læges unikke perspektiv – både som behandler og patient.
Er det en trist bog at læse?
Bogen er bevægende og ærlig, men ikke kun trist. Den er fyldt med håb, kærlighed og refleksioner over livets mening. Mange læsere finder den inspirerende og livgivende trods det alvorlige emne.
Skal man have medicinsk viden for at forstå bogen?
Nej, bogen er skrevet til et bredt publikum. Selvom forfatteren er neurokirurg, handler bogen primært om universelle eksistentielle spørgsmål, som alle kan forholde sig til.
Er bogen færdigskrevet af forfatteren selv?
Paul Kalanithi skrev størstedelen af bogen selv, men døde før den blev helt færdig. Hans hustru har skrevet et efterskrift, der afslutter historien.
Hvor lang tid tager det at læse bogen?
Bogen er af mellemlængde og kan læses på få timer, men mange vælger at læse den langsomt for at give plads til refleksion over de mange eksistentielle tanker.
Kan bogen hjælpe mig, hvis jeg eller en nær er alvorligt syg?
Mange pårørende og syge finder trøst og perspektiv i bogens ærlige refleksioner. Den kan give ord til svære følelser og inspiration til at navigere i en vanskelig tid.
