3. juni 2026 · 7 min læsetid · Geopolitik & Erhvervsliv
Den verden, danske virksomheder har navigeret i de seneste årtier, er ved at forsvinde. Når USA trækker sig tilbage fra det internationale samarbejde, Rusland udfordrer Europas sikkerhed, og handelsreglerne skrives om, står europæiske virksomheder pludselig i en fundamentalt anderledes virkelighed.
Tidligere ambassadør i USA, Kina og Tyskland
🎤 Book foredrag via Athenas · Se livestreamen på Zevio · Bøger og webinarer →
Europa er alene i verden på en måde, der ikke er set i meget lang tid, konstaterer Friis Arne Petersen, der har tjent som dansk ambassadør i USA, Kina og Tyskland. Den sikkerhed og forudsigelighed, som dansk erhvervsliv har bygget sin forretning på gennem årtier, er ikke længere en selvfølge. USA under Trump anerkender ikke den europæiske idé og integration, mens Rusland åbent angriber Ukraine og afviser EU's rolle på verdensscenen.
For danske virksomheder betyder det en verden med langt mindre stabilitet. Den liberale internationale orden — det regelsæt, der har sikret åbne markeder og fredelig handel — er under angreb fra både Rusland og USA. Når de to supermagter vender ryggen til det samarbejde, der har defineret verdensordenen siden Anden Verdenskrig, står europæiske virksomheder tilbage med spørgsmålet: Hvad nu?
Tallene fra IMF tegner et klart billede: Global vækst forventes at nå 3,1 procent, men Europa kan kun se frem til 1 procent. Det er Asien og Indien, der trækker den globale økonomi, mens Europa halter bagefter. Petersen konkluderer kontant: EU skal lære at stå alene — og det kræver en fundamentalt ny strategi.
Journalist og USA-ekspert, Børsen-korrespondent
🎤 Book foredrag via Athenas · Se livestreamen på Zevio
Den 2. april blev kaldt Liberation Day af Donald Trump. For erhvervslivet blev det starten på verdens største handelspolitiske eksperiment, forklarer Sofie Rud, journalist og USA-ekspert med tæt kontakt til dansk erhvervsliv. Trump bruger told som en politisk hammer — ikke som del af en klassisk forhandling. Det gør situationen fundamentalt uforudsigelig for danske virksomheder, der eksporterer til USA.
Den såkaldte Turnberry-aftale mellem USA og EU indebærer 15 procent told på europæisk eksport — en aftale, der endnu ikke er ratificeret og derfor hænger i en juridisk og politisk limbo. For danske virksomheder, hvor USA er det største eksportmarked, er usikkerheden ikke bare reel — den er eksistentiel. Skal man investere i produktionen? Skal man flytte forsyningskæder? Eller skal man vente og håbe på politiske ændringer?
Rud understreger et afgørende punkt: Frihandel og globalisering er ikke en naturlov, men et politisk valg. Når USA aktivt vælger protektionisme, må danske virksomheder indse, at de spilleregler, de har indrettet sig efter, kan ændres med et pennestrøg. IMF opererer nu med to scenarier for den globale økonomi: enten 3,1 procent vækst eller 2 procent — tæt på recession. For en lille, åben økonomi som den danske er forskellen kolossal.
Hvis din virksomhed eksporterer til USA, står du over for højere omkostninger og usikkerhed om fremtidige betingelser. En told på 15 procent kan gøre dine produkter ukonkurrencedygtige på det amerikanske marked — eller tvinge dig til at absorbere omkostningerne og skære i margenerne. Mange virksomheder overvejer nu at omstrukturere forsyningskæder, flytte produktion eller fokusere på andre markeder.
Men det er ikke kun USA-eksporten, der påvirkes. Når Europa kun kan forvente 1 procent vækst mod Asiens langt højere tal, betyder det også lavere efterspørgsel på hjemmemarkedet. Dine europæiske kunder — både private forbrugere og B2B-partnere — kommer til at købe mindre. Investeringslysten falder, når usikkerheden stiger, og det rammer hele økosystemet fra underleverandører til serviceydelser.
Samtidig skal europæiske virksomheder forholde sig til, at EU nu skal investere massivt i forsvar og sikkerhed — ressourcer, der ellers kunne være gået til innovationsstøtte, infrastruktur eller grøn omstilling. Petersen påpeger, at EU skal lære at stå alene, men den transformation kræver både tid og penge. For den enkelte virksomhed betyder det potentielt højere skatter, ændrede prioriteter i offentlige indkøb og en mere indadvendt europæisk politik.
Den første og vigtigste erkendelse er, at forudsigelighed er blevet en knaphedsgode. Danske virksomheder kan ikke længere planlægge ud fra en stabil verdensorden. Scenarieplanlægning — hvor du aktivt forbereder dig på flere forskellige udfald — er blevet afgørende. Hvad gør du, hvis tolden stiger til 25 procent? Hvad gør du, hvis EU indfører modtold? Hvad gør du, hvis den globale vækst falder til 2 procent?
For mange virksomheder vil det give mening at diversificere markeder. Hvis USA bliver for usikkert eller dyrt, kan Asien, Mellemøsten eller intra-europæisk handel blive vigtigere. Samtidig peger Rud på, at handelspolitik nu er blevet et politisk værktøj — det betyder, at virksomheder må engagere sig mere aktivt i politiske processer, via brancheforeninger og direkte dialog med beslutningstagere.
Endelig er der den grundlæggende strategiske udfordring, som Petersen formulerer: EU skal lære at stå alene. For danske virksomheder betyder det at spørge sig selv, hvordan man bliver mindre afhængig af eksterne markeder og mere robust i en fragmenteret verdensorden. Det kan betyde investeringer i lokale forsyningskæder, stærkere europæiske partnerskaber eller nye forretningsmodeller, der er mindre følsomme over for geopolitiske storme. En ting er sikker: Den verden, vi kendte, kommer ikke tilbage.
Danmark er stærkt afhængigt af international handel, især med USA og EU, så amerikanske toldsatser rammer dansk eksport direkte. En handelskrig kan øge omkostningerne for danske virksomheder og reducere efterspørgslen på dansk produkter verden over.
Højere amerikanske toldsatser gør det dyrere for europæiske virksomheder at eksportere til USA og kan skabe usikkerhed på markederne. Europa risikerer at blive trukket ind i eskalerende handelskrige, som påvirker økonomisk vækst negativt.
Danmark støtter typisk EU's fælles forhandlinger og arbejder gennem internationale organisationer som WTO for at beskytte handelsprincipper. Som medlem af EU-samarbejdet kan Danmark påvirke fælles respons på amerikanske handelstiltag.
Danske landbrugs-, energi- og teknologisektorer er særligt eksportafhængige og følsomme over for amerikanske toldsatser. Især dansk svine- og mejerieksport samt farmaceutiske virksomheder kunne påvirkes af øget protektionisme.
EuropaGeopolitikUSATrumpHandelskrigDansk erhvervsliv
Foredragsshoppen
Redaktionen · foredragsshoppen.dk

