3. juni 2026 · 7 min læsetid · Undervisning & Formidling
Hvad er det egentlig, der gør, at nogle undervisere brænder igennem hos deres elever, mens andre kæmper for at fastholde opmærksomheden? Forskning viser, at det ikke handler om talent eller personlighed – men om konkrete, lærbare teknikker og de rette betingelser.
Foredragsholder og ekspert i karismatisk undervisning
🎤 Book foredrag via Athenas · Se livestreamen på Zevio · Bøger og webinarer →
Forestillingen om den 'fødte underviser' er en myte, der har kostet utallige kompetente fagfolk deres selvtillid i klasselokalet. Schmidt, der har observeret over 500 undervisningssituationer, er krystalklart i sit budskab: karisma i undervisningen kan læres. Det er ikke et magisk personlighedstræk, man enten har eller ikke har – det er et håndværk, der kan trænes systematisk.
Men hvad er det så, der kendetegner karismatisk undervisning? Ifølge Schmidt handler det om balancen mellem to afgørende dimensioner: troværdighed og imødekommenhed. Undervisere, der kun mestrer den ene dimension, løber ind i forudsigelige problemer. Den troværdige, men kolde underviser skaber respekt, men ikke engagement. Den imødekommende, men utydelige underviser vinder hjerter, men mister struktur og resultater.
De små hverdagsting er afgørende. Det er ikke de store gestus eller den perfekte lektion, der skiller succesfuld undervisning fra mislykket. Det er konsistensen i de mange små signaler, du sender hver eneste dag – hvordan du træder ind i lokalet, hvordan du bruger din stemme, og hvordan du reagerer på forstyrrelser.
📖 Den karismatiske underviser →📖 Fælles TEMPO →
Forfatter og ekspert i evidensbaseret arbejdsglæde
🎤 Se livestreamen på Zevio · Kursus på LearnX · Bøger og webinarer →
Her kommer en ubehagelig sandhed for mange undervisere: når der er uro i klassen, er årsagen oftest ikke de urolige elever. Schmidt peger på Michael Grinder's forskning, som viser, at uro typisk skyldes uklare signaler fra underviseren selv. Når elever ikke ved, hvad der forventes af dem, eller når budskaberne er tvetydige, opstår der naturligt forvirring – og forvirring bliver til uro.
Tydelig kommunikation er derfor ikke bare en pædagogisk fordel – det er selve fundamentet for at brænde igennem. Det handler om at være konsistent i sine signaler, både verbalt og nonverbalt. Når du siger 'nu skal I lytte', skal din kropssprog, stemmeføring og timing understøtte præcis det samme budskab. Når dine ord siger ét, men dit kropssprog noget andet, vælger eleverne kropssproget – hver eneste gang.
Det kræver selvfølgelig selvrefleksion at erkende, at problemet måske starter hos én selv. Men det er også her, den gode nyhed ligger: hvis du er årsagen til uroen, er du også løsningen. Du har kontrollen – og du kan lære de teknikker, der skal til.
Oehlenschlæger udfordrer en af vores mest indgroede antagelser om arbejdsliv og undervisning med en simpel, men kraftfuld analogi: arbejdsglæde er kemi. Ligesom H2O kan være is, vand eller gas afhængigt af temperaturen, kan de samme mennesker være demotiverede, funktionelle eller højt engagerede afhængigt af betingelserne omkring dem.
Det er betingelserne, der bestemmer tilstanden – ikke personligheden. Denne indsigt er revolutionerende, fordi den flytter fokus fra 'problemmedarbejdere' til ledelse og organisering. Jørgen-historien fra TEMPO illustrerer pointen perfekt: når man forsøger at presse folk til positivitet uden at ændre betingelserne, virker det modsat. Man får ikke is til at blive til damp ved at tale pænt til det – man skal ændre temperaturen.
For undervisere betyder det, at hvis du vil skabe engagement i klasselokalet, skal du tænke på dig selv som en skaber af betingelser, ikke som en motivator af individer. Hvilken 'temperatur' skaber du i dit klasselokale? Er rammerne klare? Er forventningerne tydelige? Får eleverne feedback, der betyder noget?
Her kommer måske den vigtigste – og mest udfordrende – indsigt for praktikere: det, du tror skaber gode resultater, er ikke altid det, der virker. Oehlenschlæger's TEMPO-model bygger på en evidensbaseret ramme, hvor arbejdsglæde faktisk kan måles og sættes på formel. Det lyder måske teknokratisk, men pointen er afgørende.
Vi alle har intuitioner om, hvad der virker i undervisning. Men intuition er farlig, fordi den blander vores egne præferencer sammen med, hvad der faktisk skaber læring og engagement hos andre. Den underviser, der selv elsker gruppearbejde, tror måske, at alle elever blomstrer i den setting. Den underviser, der selv havde brug for stram struktur, tror måske, alle andre har det på samme måde.
Evidensbaseret praksis handler ikke om at fjerne din person fra undervisningen – tværtimod. Det handler om at give dig redskaber til at se, hvad der faktisk virker, så du kan forfine dit håndværk systematisk. Schmidt og Oehlenschlæger peger begge på det samme: når du kombinerer lærbare teknikker med evidensbaseret viden om betingelser, stopper undervisning med at være held – og bliver til håndværk. Og det er præcis sådan, du brænder igennem.
En karismatisk underviser har evnen til at inspirere og engagere elever gennem personlig udstråling, autenticity og passion for faget. De skabes en positiv energi i klasseværelset, der gør læring til en oplevelse eleverne gerne vil være del af.
Det vigtigste er at sætte grænser for arbejdsmængden, prioritere egen velbefindende og have hobbyer uden for skolen. Regelmæssig pause, kollegialt samvær og åbenhed omkring udfordringer hjælper også med at forebygge udbrændthed.
Arbejdsglæde opstår når man ser elevernes udvikling og når man føler sig værdsat. Det hjælper at holde fokus på de gode stunder, dele erfaringer med kolleger og kontinuerligt udvikle sin undervisning på måder, der motiverer både elever og lærer.
Ja, karisma kan udvikles ved at øge sin selvtillid, være autentisk og vise genuin interesse for eleverne. Ved at arbejde med kommunikation, kropssprog og at dele sin passion for faget kan enhver lærer blive mere inspirerende og engagerende.
UnderviserKarismaFormidlingArbejdsglædeTEMPOEngagement
Foredragsshoppen
Redaktionen · foredragsshoppen.dk







