At låne sit nervesystem ud: sådan bevarer ledere ro, når alt brænder på

Når kriser bryder ud, medarbejdere er pressede, og medierne ånder ledelsen i nakken, er der én ting, alle forventer af chefen: ro. Men hvad sker der egentlig med de ledere, der konstant skal 'låne deres nervesystem ud' til andre – og hvem passer på dem?

Se bøgerne nederst på siden ↓

Når lederen bliver organisationens nervesystem

Erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen bruger et stærkt billede: Ledere låner deres nervesystem ud til deres medarbejdere. Når alt brænder på, og usikkerheden breder sig, kigger folk instinktivt mod toppen. Er chefen rolig, kan vi også være det. Er chefen i panik, smitter det som ringe i vandet. Det er en fundamental menneskelig mekanisme – men også en enorm belastning for den, der konstant skal være organisationens anker.

Ledelsesopgaven har ændret sig dramatisk, påpeger Dinesen. Geopolitisk uro, acceleration i forandringer og ekstrem eksponering på sociale medier og i pressen betyder, at ledere står i et konstant krydspres. Alligevel betragtes ledertrivsel ofte som lederens eget ansvar. 'Det er et arbejdsmiljøansvar,' understreger hun. I sin bog 'Hvem passer på chefen' fra 2024, skrevet sammen med Lill Palmblad, peger hun på resiliens-tænkning og kapacitetsopbygning i ledergruppen som vejen frem.

Men hvad betyder det konkret at bevare roen, når hjernen biologisk set er programmeret til at reagere på trusler? Her kommer neurovidenskaben ind i billedet. Sociolog og ekspert i hjernesmart ledelse Anette Prehn forklarer, at vores amygdala – hjernens vagthund – bogstaveligt talt kan kapre hjernen i pressede situationer. Når det sker, går vi i 'brain fry', og vores arbejdshukommelse kollapser. Pludselig kan selv simple beslutninger føles umulige.

Hjernen kan trænes – hvis du giver den det rette fokus

Den gode nyhed er, at hjernen er formbar. 'Use it or lose it,' som Prehn siger. Du styrker de netværk i hjernen, du giver opmærksomhed. Det betyder, at ledere aktivt kan træne deres evne til at bevare roen – men det kræver bevidsthed om, hvor man sætter sit fokus. Bruger du energi på at bekymre dig om worst case-scenarier, styrker du netop de neurale veje, der gør dig mere sårbar over for stress.

Et centralt redskab er det, Prehn kalder 'flip-perspektivet' – evnen til at omfortolke situationer. Tag den besværlige medarbejder, der konstant udfordrer dine beslutninger. I stedet for at se vedkommende som en modarbejder, kan du vælge at se engagement og kritisk sans. 'En organisation uden modstand er enten død eller en sekt,' siger Prehn skarpt. Og videre: 'Hvis alle klapper, når du får en idé, har du nok et kulturproblem.' Modstand er ofte bare en anden form for engagement – og det kræver en rolig leder at se forskellen.

René Oehlenschlæger, organisk kemiker og ekspert i evidensbaseret arbejdsglæde, tilføjer en vigtig pointe: Små ting kan ændre alt. Han bruger tungt vand – D2O – som metafor. Kemisk set er det næsten identisk med almindeligt vand, men de små forskelle gør, at du ikke kan leve af det. På samme måde kan små justeringer i lederadfærd have enorm effekt på både egen trivsel og organisationens kultur.

Eksperterne bag artiklen

🎤 Book foredrag via Athenas · Se livestreamen på Zevio

🎤 Book foredrag via Athenas · Se livestreamen på Zevio · Kursus på LearnX

🎤 Book foredrag via Athenas · Se livestreamen på Zevio · Kursus på LearnX

FÆLLES TEMPO: Når arbejdsglæde bliver et strategisk redskab

Oehlenschlæger, der som den første dansker blev uddannet i positiv psykologi i USA under Tal Ben-Shahar, har udviklet modellen FÆLLES TEMPO. Den består af fem elementer: Tillid, Energi, Mening, Pause og Optimisme. Det er ikke bløde begreber, men konkrete parametre, der kan måles og styrkes. Og vigtigst af alt: Arbejdsglæde er noget, man skaber aktivt sammen – ikke noget, man venter på falder ned fra himlen.

Netop det 'fælles' er afgørende. Ingen leder kan opretholde ro og resiliens i et vakuum. Dinesen påpeger, at kapacitetsopbygning i ledergruppen er nøglen. Det er i fællesskabet med andre ledere, at man kan spejle sig, få aflastning og genoplade. Samtidig handler det om at skabe en kultur, hvor pauser ikke er svaghed, men strategi. Når Oehlenschlæger taler om 'Pause' som en del af TEMPO, er det ikke wellness-snak – det er neurovidenskab. Hjernen har brug for hvile for at kunne præstere.

Prehn tilføjer, at arbejdshukommelsen – den del af hjernen, vi bruger til at træffe beslutninger og løse problemer – er ekstremt sårbar over for stress. Uden pauser og mental ro bliver den simpelthen overbelastet. Derfor er evnen til at skabe rum til eftertanke ikke bare rart at have – det er en ledelseskompetence.

Fra viden til handling: Greb du kan bruge i morgen

Alle tre eksperter er enige om ét: Viden er værdiløs, hvis den ikke omsættes til handling. Oehlenschlæger er kendt for at give konkrete greb, man kan tage i brug allerede næste dag. Det kan være så simpelt som at starte møder med en kort tjek-in, hvor folk deler deres energiniveau. Eller at indføre faste pauser i kalenderen – ikke som noget, man håber at få tid til, men som ikke-forhandlingsbare aftaler med sig selv.

Prehn opfordrer ledere til at træne deres 'flip-muskel' dagligt. Når du mærker irritationen stige over en medarbejders indvending, stop op. Stil dig selv spørgsmålet: 'Hvad hvis denne modstand faktisk er et tegn på engagement?' Eller: 'Hvad kunne jeg lære af dette perspektiv?' Det tager sekunder, men omdirigerer hjernens opmærksomhed fra trussel til mulighed – og styrker dermed de neurale netværk, der gør dig mere rolig og reflekteret over tid.

Dinesen minder os om, at denne træning ikke kun handler om den enkelte leder. Det er et systemansvar. Organisationer, der forventer, at ledere konstant kan låne deres nervesystem ud uden at investere i deres kapacitet, er på vej ud over en klippe. Resiliens bygges ikke alene – den bygges i fællesskab, med struktur, opmærksomhed og en erkendelse af, at lederen også er et menneske med et nervesystem, der har brug for omsorg. Når alt brænder på, er det ikke kun medarbejderne, der skal passes på. Chefen skal også.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder det at 'låne sit nervesystem ud' som leder?

Det betyder at du som leder bruger din egen ro og selvkontrol til at påvirke dit teams energi og stressniveau positivt. Når du forbliver rolig under pres, hjælper det dine medarbejdere med at regulere deres egen nervesystem og præstere bedre.

Hvordan kan jeg praktisk bevare ro når der opstår krise på arbejdet?

Tag dybe vejertræk, gør en kort pause før du reagerer, og fokuser på det du kan kontrollere i situationen. Prøv også at kommunikere klart og langsomt til dit team, så de mærker at du har situationen under kontrol.

Hvilken betydning har min kropsholding for mit nervesystem under stress?

Din kropsholding påvirker direkte dit stressniveau – opret ryg, åbne skuldre og langsom vejrtrækning sender signaler til din hjerne om at være rolig. Dette hjælper også dine medarbejdere til at føle sig tryggere når de ser dig være fysisk afslappet.

Hvad skal jeg gøre hvis jeg selv bliver stresset og mister kontrollen?

Erkend det åbent for dit team og tag en timeout til at regulere dig selv – det viser autentisk ledelse. Du kan sige noget som 'Jeg har brug for 10 minutter, så mødes vi igen' og bruge tiden til at blive rolig før du tager videre beslutninger.

Bøger om emnet

Vi har samlet en række relevante bøger nedenfor.

Book et foredrag med Louise Dinesen

Bag artiklen: Redaktionen på Foredragsshoppen, på baggrund af livestreams med Louise Dinesen, Anette Prehn, René Oehlenschlæger.