21. maj 2026 · 6 min læsetid · Neurodiversitet

Det er ikke din hjerne, der er forkert – det er systemet

Har du nogensinde følt dig forkert? Antropolog og forfatter Christian Groes tilbyder et radikalt anderledes perspektiv: Det er ikke dig, der er designet forkert – det er systemerne omkring dig.

20 procent af os passer ikke ind i skabelonen

Ifølge Christian Groes er 20 procent af befolkningen neurodivergente – mennesker med hjernemønstre som ADHD, autisme, OCD og andre måder at opleve verden på. Alligevel er vores skoler, arbejdspladser og fællesskaber bygget efter de resterende 80 procent.

Resultatet er, at en enorm gruppe mennesker dagligt føler sig utilstrækkelige, forkerte og udelukkede – ikke fordi der er noget galt med dem, men fordi rammerne er for snævre. Groes' pointe er enkel og kraftfuld: Når så mange mennesker falder udenfor, er det ikke individerne, der er i uorden – det er systemerne.

Normalskabelonen er en historisk konstruktion

I sit foredrag tager Christian Groes publikum med tilbage til industrisamfundets opståen, hvor tænkere som Francis Galton og Adolphe Quetelet opfandt idéen om gennemsnitsmennesket og normalhjernen. Det var statistiske modeller, der blev brugt til at indrette hele samfundet efter ét snit – og alle, der faldt udenfor, blev betragtet som defekte.

Galton gik endda ind for tvangssterilisering af dem, der ikke passede ind. Quetelet opfandt BMI og forestillingen om den perfekte krop og det perfekte sind. Disse idéer former stadig den måde, vi organiserer arbejde, undervisning og fællesskaber på.

Groes argumenterer for, at det er på tide at gøre op med den arv og anerkende, at menneskelig variation er en styrke, ikke en fejl.

At maskere sig selv har en pris

Et af de mest gribende elementer i Groes' foredrag handler om maskering – den konstante indsats, som neurodivergente mennesker lægger i at skjule deres særpræg for at passe ind. Kvinder, der får autismediagnoser sent i livet efter årtier med at føle sig forkerte. Børn, der holder facaden oppe i skolen, men bryder sammen, når de kommer hjem.

Christian Groes deler åbent sine egne erfaringer som far til en søn med autisme og ADHD og fortæller om den dag, han besluttede sig for at hoppe med i bussen sammen med sin søn – fordi han nægtede at lade andres blikke definere, hvad der er normalt. Det er en historie, der rammer lige i hjertet og illustrerer, hvor lidt der skal til, før vi begynder at dømme os selv og hinanden.

Neurodiversitet som samfundets biodiversitet

Groes trækker på den australske sociolog Judy Singers begreb om neurodiversitet som biodiversitet. Ligesom vi forstår, at naturens mangfoldighed er afgørende for et sundt økosystem, bør vi forstå menneskelig variation som en ressource, der skal værnes om – ikke udryddes eller undertrykkes.

Inspireret af sit feltarbejde i Amazonjunglen blandt Sateré-Mawé-folket beskriver han samfund, hvor ethvert barns særpræg gives værdi og betydning, og hvor der ikke findes en kategori for at være unormal, som man ikke skal værdsætte.

Et foredrag der flytter perspektiver

Christian Groes' foredrag er relevant for alle, der arbejder med mennesker – fra HR-afdelinger og ledelser til skoleledere, pædagoger og sundhedsprofessionelle. Men det rammer også bredt hos alle, der har følt sig utilpassede og søger et sprog for deres oplevelser.

Foredraget giver konkrete perspektiver på, hvordan vi kan redesigne arbejdspladser, skoler og fællesskaber, så der bliver plads til neurodivergente mennesker – og Groes' hovedpointe er, at det ikke kun gavner de 20 procent, men hele samfundet. Mere fleksibilitet, mere tålmodighed, mere ro og et organisk menneskesyn er noget, vi alle har brug for.

Læs mere om Christian Groes på christiangroes.dk eller følg ham på Instagram.