27. oktober 2026 · 6 min læsetid · Søvn & Stress

Vågner du om natten og kan ikke falde i søvn igen? Sådan fik Lisbeth Zornig Andersen styr på sin søvn

Lisbeth Zornig Andersen sov i årevis som en, der skulle holde vagt. I dag har hun – med egne ord – 90 procent styr på sin søvn. Her er de greb, hun selv brugte, og som hun gennemgår i sit foredrag om bedre søvn.

🎤 Book foredrag via Athenas · Se livestreamen på Zevio · Lisbeth Zornig Andersens hjemmeside

Fra kronisk alarmberedskab til 90 procent styr på søvnen

Som barn lå Zornig Andersen og lyttede efter de voksne: Var de hjemme? Var de fulde eller ædru, ville de danse eller slås? Det gav hende, hvad hun selv kalder en kronisk alertness. I 2018 knækkede filmen efter mange år som præsterende mønsterbryder. Hun besvimede nærmest, når hun lagde sig, vågnede ved det mindste, havde serielle mareridt og var – med hendes egen formulering – varm som en brændeovn om natten.

I dag forbereder hun sig på natten hver aften, sover i hele cykler og vågner udhvilet. Vejen dertil gik gennem et års arbejde med en søvnvejlederuddannelse og bogen »Godnat, blev der sagt«, som livestreamen på Zevio bygger på. Og hun er langt fra alene om problemet: Omkring halvdelen af danskerne bøvler jævnligt med søvnen, og stress og bekymringer ligger i toppen af listen over årsager.

Her peger Zornig Andersen på en pointe fra psykolog og speciallæge Bobby Zachariae: En af nutidens største søvntyve er, at vi stresser over manglende søvn. Selv når den oprindelige stress er bearbejdet, kan man ligge vågen af en ny, stille bekymring: Får jeg nu sovet nok? Hendes første råd er derfor enkelt: Lov dig selv ikke at stresse over en dårlig nat. En enkelt dårlig nat af og til er ikke farlig – mennesker er ret fleksible.

Det er normalt at vågne om natten – kunsten er at falde i søvn igen

Det, der blæste Zornig Andersen omkuld, var at forstå, at vi sover i cykler. En voksen gennemløber let søvn, dyb søvn og drømmesøvn (REM) på cirka 90 minutter – nogle 80, andre 100 – og sover typisk fire til seks cykler på en nat. Mellem cyklerne kommer alle kortvarigt op til overfladen. Hun citerer søvnforskeren Birgitte Kornum for, at det evolutionært er smart: Hjernen tjekker lige, om alt er roligt og trygt, og dykker så ned igen.

Derfor er det ikke nødvendigvis et problem, hvis du vågner tre eller fem gange. Det afgørende er, at du ikke bliver vækket så grundigt, at du ikke kan falde i søvn igen, og at du får lov at gøre en cyklus færdig. Den dybe søvn er der, kroppen regenererer, og hjernen renses for affaldsstoffer; REM-søvnen er der, vi bearbejder følelser og bliver bedre til at aflæse andre mennesker – derfor tolker Zornig Andersen ikke på andres signaler efter en dårlig nat.

Den viden har også ændret hendes forhold til ægtemanden Michaels snorken. Han snorker typisk i den dybe søvn, og giver hun ham en albue dér, skal han starte forfra på cyklussen. I stedet sover parret oftere hver for sig, især når de skal noget dagen efter. Søvn er ikke en demokratisk proces, som hun siger – det er et individuelt behov, og at sove alene er et tilvalg af dig selv, ikke et fravalg af partneren.

Zeitgebers: Sådan stiller du dit indre ur hver dag

Dit indre ur kører ikke på præcis 24 timer, men på »cirka et døgn« – den cirkadiske rytme. Zornig Andersens bud er, at det er en rest fra nomadetiden, hvor vi skulle kunne vandre mellem tidszoner. Men det betyder også, at uret skal stilles hver eneste dag, og det gør du med dine zeitgebers – tysk for tidsangivere. Den stærkeste er lys: Får du dagslys inden for en time efter, du vågner, lægger hjernen sig fast på, at den skal sove igen om cirka 16 timer. Og det tæller ikke bag en rude; du skal ud i fem til femten minutter, om så det er i regnslag.

De øvrige tidsangivere er temperatur (kulde er nat, varme er dag – derfor et køligt soveværelse), bevægelse (puls og kortisol hører til om dagen, rolige bevægelser til om aftenen), lyde (hun sætter nattelyde fra skoven i ørerne, hvis hun har svært ved at falde i søvn), sociale interaktioner og ikke mindst rutiner. Hjernen elsker faste tidspunkter for morgenmad og aftensmad, godnatsange og den samme bog – præcis som børn gør, og det gælder også voksne.

Lige så vigtigt er det, hvad du fravælger. Mad, alkohol og rygning lige op til sengetid signalerer til kroppen, at det stadig er dag; hun nævner, at bare ét glas rødvin før sengetid ifølge nogle forskere forstyrrer søvnfaserne. Sammenhængen mellem kost, søvn og overskud går hun dybere ned i i Zornigkuren. Og så er der lysten: serier, spil og sociale medier, der holder os vågne – ikke kun på grund af det blå lys, men fordi nervesystemet kommer op at køre. Hun minder om Netflix-direktøren, der kaldte søvnen for sin største konkurrent.

Zornigs søvnkur: ydre og indre søvntyve

Zornig Andersen skelner mellem ydre og indre søvntyve. De ydre er dem, du kan handle på i morgen: Beslut dig for din savannetid – hvordan morgenen skal få dig op i gear, og hvordan aftenen skal få dig ned igen. Vælg dine egne zeitgebers og gentag dem konsekvent – en eftermiddagste eller en gåtur, bare det er det samme hver dag. Skab et trygt soverum, tag snakken med din partner, hold digital detox, og bevæg dig træt. Hun respekterer sine 90-minutters cykler så konsekvent, at hun på travle nætter nøjes med tre cykler – fem en halv time – og tager en cyklus som lur i løbet af dagen.

De indre søvntyve er sværere: stress, tankemøller, perfektionisme og for nogle, som hende selv, en forhistorie, der gjorde natten utryg. Hendes eget indre søvnarbejde har været metakognitiv terapi, vejrtrækning, konkrete stressværktøjer og træning i lucide drømme, hvor hun går aktivt ind i drømmen og løser problemet dér. En drøm om små glinsende fisk i blodårerne endte med et dialyseapparat, der fik fiskene ud. I dag har hun stort set ingen mareridt.

Bag stressen ligger ifølge hende de fire grundfølelser frygt, vrede, sorg og glæde. De tre første er handlefølelser, der skal flytte os væk fra noget ubehageligt; glæde er vores grundtilstand. Problemet er, at vi i det moderne samfund opholder os alt for meget i de tre første – det arbejde beskriver hun i Mere livsglæde, mindre stress. Det sidste greb: Hun har droppet perfektionismen. Ikke med sætningen »jeg er god nok«, men med »jeg er nok«. Hver aften lægger hun sig, tænker over, hvad der har stresset eller gjort hende ked af det, giver underbevidstheden opgaven – og lader søvnen gøre arbejdet.

📖 Se bogen "Mere livsglæde, mindre stress" →

📖 Se bogen "Zornigkuren" →

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange timer skal jeg sove ifølge Lisbeth Zornig Andersen?

Syv til ni timer er den gængse anbefaling, men hun lægger vægten på kvaliteten: at komme igennem hele søvncykler på cirka 90 minutter uden at blive forstyrret. Selv kan hun på en travl nat nøjes med tre cykler og tage en cyklus som lur i løbet af dagen.

Er det unormalt at vågne flere gange om natten?

Nej. Alle vågner kort mellem søvncyklerne, ofte uden at bemærke det, og ifølge Zornig Andersen er det evolutionært smart. Problemet opstår først, hvis du bliver vækket så grundigt – af snorken, lys eller lyde – at du ikke kan falde i søvn igen.

Hvad er zeitgebers, og hvordan bruger jeg dem?

Zeitgebers er tysk for »tidsangivere«: ydre signaler som lys, temperatur, måltider, bevægelse, lyde og rutiner, der stiller dit indre ur hver dag. Det vigtigste greb er dagslys udendørs inden for en time efter, du er vågnet – det fortæller hjernen, at den skal sove igen om cirka 16 timer.

Hvad gør jeg, hvis jeg tror, jeg har søvnapnø?

Her er Zornig Andersen helt klar: Oplever du mikrokvælninger om natten eller har mistanke om en egentlig søvnsygdom, skal du til lægen. Hverken meditation, lavendelduft eller metakognitiv terapi kan løse det.

SøvnSøvnløshedStressDøgnrytmeZeitgebersLisbeth Zornig Andersen