Matara

"Et hovedværk i finsk litteratur" Helsingin Sanomat En stor gruppe drenge tilbringer den lange sommer­ferie i en skov, hvor de har stiftet republikken Matara. Staten, som i høj grad minder om det antikke Rom, er bygget på fastlagte regler og hierarkier. Et stød med et træsværd afstedkommer døden, hvorfra der ikke kan vendes tilbage. Og fremmede bliver behandlet, som så ofte før – nådesløst. Matara hører hjemme på hylden ved siden af sine fjerne og nære slægtninge som fx Fluernes Herre og Kaninbjerget. I Riikonens hænder smelter fuglesangsfyldte forårsskove sammen med drengenes vold og ømhed og forvandles til en opsigtsvækkende roman, der tager børns leg alvorligt på en måde som få andre. Nogle gange fortoner det sig, at man læser en skildring af drenge i leg; andre gange gribes man af frygt; er dette en beskrivelse af virkeligheden?