Juni 2026 · 7 min læsetid · Viden · 3 eksperter
Mangfoldighed og inklusion står på dagsordenen i de fleste moderne virksomheder – men vejen fra velmenende intentioner til reel forandring er ofte længere end forventet. Tre eksperter peger på overraskende barrierer og konkrete greb, der kan gøre forskellen.
De fleste vil gerne have en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads. Men hvordan omsætter man de gode hensigter til praksis, når gamle mønstre og usynlige strukturer arbejder imod? Vi har samlet tre eksperter, der hver fra deres foredrag kaster lys over forskellige dimensioner af udfordringen: Andreas Gylling Æbelø med fokus på sprogets magt og minoriteters oplevelser, Henrik Tingleff om de psykologiske mekanismer i flokken, og Emilia van Hauen om de kolliderende hierarkiforståelser på den moderne arbejdsplads.
Indsigterne stammer fra foredrag, du kan se i fuld længde på Zevio.
Foredragsholder, diversitet & inklusion
📺 Indsigterne nedenfor er fra Andreas Gylling Æbeløs foredrag „skab en tryg og mangfoldig arbejdsplads“ — se det på Zevio →
Æbelø, der har kommunikationsfaglig baggrund som retoriker, peger på sprogets fundamentale rolle i skabelsen af inkluderende miljøer. Med reference til Grundtvigs indsigt om at 'ordet skaber hvad det nævner', viser han hvordan selv tilsyneladende uskyldige spørgsmål kan ekskludere. Hans egen oplevelse på borgerservice illustrerer pointen: Da en medarbejder automatisk spurgte 'Hvad hedder din kone?', blev heteronormativiteten i systemet pludselig synlig. Sådanne øjeblikke er ikke isolerede hændelser, men del af en daglig virkelighed for mange minoritetspersoner.
Gennem sin tid som direktør for AIDS-Fondet lærte Æbelø af medarbejderne, hvordan minoriteter udvikler det han kalder sikkerhedsadfærd – en konstant bevidsthed om at stikke ud og et overarbejde for at undgå ubehagelige situationer. Den 'afværgende hænder-reaktion', hvor minoritetspersoner lærer at udglatte og nedtrappe konflikter i stedet for at insistere på deres ret, er en usynlig omkostning ved ikke at høre til majoriteten. Reel inklusion handler derfor ikke kun om velkomst, men om at nedbryde de strukturer der tvinger folk til denne defensive tilstand.
Psykolog & foredragsholder
📺 Indsigterne nedenfor er fra Henrik Tingleffs foredrag „Manual til arbejdspladsen – forstå mennesket bag samarbejdet“ — se det på Zevio →
Tingleff udforsker mennesket som både flokdyr og egodyr gennem fem centrale parametre: konformitet, flokanonymitet, dem-os-dynamikker, selvforhærligelse og unfairness. Hans pointe er, at vi mennesker er dybt påvirket af mekanismer, der får os til at favorisere dem, der ligner os selv eller opfører sig som flertallet. Selvom vi intellektuelt ønsker at give indflydelse til de mest kompetente, viser Tingleffs analyser at vi i praksis ikke gør det – i stedet lader vi os styre af overfladiske signaler.
Et slående eksempel kommer fra McLarens studie fra 2020 med over 250 deltagere, som Tingleff fremhæver: Den person der taler mest, opfattes konsekvent som mest kompetent – og taletid er den eneste signifikante faktor for denne vurdering. Dette er en kritisk barriere for mangfoldighed, fordi forskellige kulturer og personlighedstyper har vidt forskellige normer for passende taletid. Tingleff understreger også, at hierarkier i sig selv ikke er problemet – de handler om klare roller, ikke dominans – men at vi skal være bevidste om de ubevidste mekanismer, der afgør hvem vi lytter til.
Kultursociolog
📺 Indsigterne nedenfor er fra Emilia van Hauens foredrag „Skab resultater og samarbejde mellem forskellige arbejdsform“ — se det på Zevio →
Van Hauen introducerer skellet mellem yderhierarki og indrehierarki som centralt for at forstå nutidens arbejdsplads. I yderhierarkiet forventes det, at individet tilpasser sig systemet – man er 'firkantet' på arbejde og 'rund' i fritiden. Indrehierarkiet derimod betyder, at man styrer efter sit eget indre kompas uanset kontekst. Især yngre medarbejdere opererer efter indrehierarkiet, hvilket skaber grundlæggende forventningsforskelle når tre generationer med forskellige hierarkiforståelser nu mødes på samme arbejdsplads.
Samtidig peger van Hauen på forskellen mellem funktionshierarki – stabilt og effektivt med faste strukturer – og projekthierarki, der er fleksibelt og organiseres ud fra den konkrete opgave. Vi befinder os midt i et paradigmeskift fra 'systemet styrer opgaverne' til 'opgaverne styrer systemet', en fundamental ændring i hvordan autoritet og organisering forstås. For mangfoldighed og inklusion betyder dette, at forskellige medarbejdergrupper ikke blot har forskellige baggrunde, men opererer ud fra fundamentalt forskellige antagelser om, hvordan en arbejdsplads skal fungere.
Når man lægger de tre perspektiver sammen, tegner der sig et billede af, hvorfor mangfoldighed og inklusion er så svært at realisere i praksis. Æbelø viser os de personlige omkostninger – den daglige sikkerhedsadfærd og de små eksklusioner gennem sproget. Tingleff afdækker de psykologiske mekanismer i gruppen, der systematisk favoriserer dem der taler mest og ligner flertallet. Og van Hauen påpeger, at forskellige generationer og arbejdsformer ikke engang deler samme grundforståelse af, hvordan organisering og autoritet fungerer.
Samlet set peger eksperterne på, at intentioner ikke er nok. Man kan ikke bare 'beslutte sig for' mangfoldighed, hvis ikke man aktivt adresserer sprogets ekskluderende mønstre, flokdynamikkernes ubevidste bias, og de strukturelle forskelle i hvordan mennesker forstår hierarki og autoritet. Det kræver konkret arbejde med mødekultur (hvem får taletid?), sprogbrug (hvilke antagelser ligger i vores standardformuleringer?), og organisationsformer (hvordan skaber vi rum for forskellige hierarkiforståelser?). Vejen til reel inklusion går gennem bevidsthed om de specifikke mekanismer, der holder eksklusionen ved lige – og modet til at ændre dem.
💡 Nøgleindsigt
Mangfoldighed kræver ikke bare gode intentioner, men aktiv nedbrydning af de sproglige, psykologiske og strukturelle barrierer der holder eksklusionen ved lige.
📖 Se bogen "Inklusion af børn og unge med autisme" →
📖 Se bogen "Inklusion - en guide til inkluderende praksis i skolen" →
Diversitet handler om at have forskellige mennesker med forskellige baggrunde, og inklusion betyder at alle føler sig værdsat og trygge til at være sig selv. Andreas Gylling Æbelø forklarer, at det handler om meget mere end statistik – det er om at skabe en kultur, hvor mennesker ikke skal bruge energi på sikkerhedsadfærd og tilpasning.
Sproget har stor magt og kan både skabe og udelukke mennesker – som Grundtvig sagde: 'ordet skaber hvad det nævner'. Andreas forklarer, hvordan små ord som at antage at alle har en kone, eller hvordan vi taler om minoriteter, påvirker folks følelse af tilhør og tryghed på arbejdspladsen.
Sikkerhedsadfærd betyder konstant overarbejde og tilpasning for at undgå ubehagelige situationer – noget mange minoritetspersoner oplever dagligt. Andreas beskriver, hvordan denne daglige kamp på at 'stikke ud' spilder energi, der kunne bruges på arbejdet i stedet.
Under sin tid som direktør for AIDS-Fondet lærte Andreas meget fra sine medarbejdere om, hvordan man inkluderer minoriteter på en ægte måde. Han kombinerer denne erfaring med sin faglige baggrund som retoriker til at vise konkrete eksempler på, hvordan sproget og systemerne kan ændres for at være mere inkluderende.
DiversitetInklusionMangfoldighedLedelsePsykologisk tryghed
Foredragsshoppen
Redaktionen · foredragsshoppen.dk


