Hvorfor synes både mænd og kvinder, at kvinder taler for meget, når målingerne igen og igen viser det stik modsatte? Og hvorfor er det så svært for en kvinde at sige nej til at tage referat, lave kaffe eller tage brød med? Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen gennemgår i sit foredrag på Zevio ny forskning i, hvordan et nej bliver opfattet – og den er ikke kønsneutral. Når en mand afslår, forklarer Knudsen: "Vi har en helt anden opfattelse af, at en mand har lov til at sige nej. Det er selvfølgelig, fordi han har så frygteligt travlt." Kunne kvinder så ikke bare lære at sige fra? "Jamen så enkelt er det jo aldrig", siger Knudsen.
LIVESTREAM
Se hele foredraget med Ann-Elisabeth Knudsen på Zevio
Bogen tager fat i præcis den slags myter og misforståelser. Forskningen i mænds og kvinders hjerner har svinget mellem at se kønsforskelle som genetisk forudbestemte og at afvise, at der overhovedet er nævneværdige neurologiske forskelle. Ny forskning rykker ved begge yderpunkter og giver igen plads til at se på de små biologiske forskelle. Knudsens pointe er, at det får konsekvenser for ligestillingen, hvis forskellene ignoreres: Netop fordi hjerner er plastiske og påvirkelige, kan en kønsneutral tilgang komme til kort i bestræbelsen på at skabe lighed. Eller som hun siger i foredraget: "hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til."
Bogen er for alle og spækket med forskningsresultater og underholdende iagttagelser fra en letgenkendelig hverdag – fra hvordan vi tilgår lønforhandlinger og oplever mental load, til hvorfor myten om "dovne, men geniale" drenge og "små flittige arbejdsbier" af piger lever så sejt, og hvorfor kvinder hyppigere rammes af stress end mænd.
I sit foredrag på Zevio uddyber Ann-Elisabeth Knudsen, hvad der sker, når man måler taletiden mellem mænd og kvinder – og hvorfor begge køn husker det forkert.
🎙️ Fra forfatterens foredrag
Ann-Elisabeth Knudsen har holdt foredraget »Din hjerne skrumper, skat« på Zevio. Her siger Ann-Elisabeth blandt andet:



