Zulejkha åbner øjnene

1930 i nærheden af Kazan, Tatarstan: Zulejkha lever som sine formødre har gjort i århundreder. Hun arbejder hårdt fra morgen til aften på sin mands fædrene gård med at passe sin svigermor, røgte gårdens få dyr og gå til hånde. Familiens store skam er, at hun aldrig har født dem en søn, kun fire døtre, som alle er døde som små, og både mand og svigermor bebrejder Zulejkha. Men da den røde hær kommer for at indtage landsbyen, sætter Zulejkhas mand sig imod, hvilket koster ham livet, mens hun sendes på den umenneskelige, månedlange rejse mod Stalins Gulag-lejre i Sibirien. Således begynder en fortælling om overlevelse, sult og iskolde vintre, men også om frigørelse, fornyelse og menneskelig styrke – og om to sjæle, der finder hinanden på trods af nærmest umulige omstændigheder.