Turban og tiara

Artiklerne i denne bog tager livtag med forholdet mellem det kristne Europa og den islamiske verden i det 14.-16. århundrede. Et forhold præget af militære konfrontationer og af stærke handelsmæssige og kulturelle forbindelser. Der stilles skarpt på vestlige intellektuelles syn på tyrkerne i denne periode, renæssancen, som opfattes som grundlæggende for formuleringen af idéen om en kristen, europæisk identitet med rødder i den latinske og græske verden. Humanismen er renæssancens vigtigste intellektuelle strømning og beskrives ofte som en kulturel avantgarde der fornyede den moderne politiske diskurs i en mere verdslig retning, gav inspiration til reformationen, historicismen, var engageret i den græsk-romerske antik og dertilhørende værdier, og således i direkte modsætning til middelalderens religiøse korstogsidealer. Hvad de færreste ved er, at humanisternes bidrag til idéen om kristen identitet ofte blev formuleret i opposition til islam og osmannerne, og at der findes en stor mængde humanistisk korstogslitteratur: taler, breve, traktater, historieskrivning, digtning på latin og folkesprog, der opfordrer til militær kamp mod tyrken.