Ingen anmeldelser endnu. Du kan købe dette produkt og være den første, der laver en anmeldelse.
Til livsmod
Produktdetaljer
Forlag: Eksistensen
Sidetal: 234
Format: Hæftet
Sprog: dan
Forfatter: Gudmund Rask Pedersen
Udgivet: 24-09-2024
I Til livsmod skriver Gudmund Rask Pedersen om kirkeårets tekster, fra 1. søndag i advent til sidste søndag i kirkeåret. Han udforsker og udfordrer bibelteksterne og lader dem samtale med vores fælles liv – til opmuntring, eftertanke og livsmod For præsten og forfatteren Gudmund Rask Pedersen er samtalen en hjørnesten i tilværelsen. Samtalen med Bibelen, med kirkegængerne, med litteraturen, med den verden, vi er sat i, og de mennesker, vi møder. Samtalen giver anledning til at tænke tanker og få ny viden og anderledes perspektiver. Der er det forunderlige ved samtalen, at den ikke søger mod en konkluderende afslutning: Samtalen finder hele tiden åbninger og nye veje. Det er kirkeårets tekster, der er omdrejningspunktet for Til livsmod. Udvalget af tekster er overvejende fra første tekstrække, og de har været kilde til inspiration og fordybelse for forfatteren i hans mange år som sognepræst. De er blevet som gamle venner, og for hvert besøg er der føjet lidt mere til den fælles historie. Gudmund Rask Pedersen, f. 1957, gartner, cand.theol. Sognepræst siden 1988 i Vær og Nebel sogne, Horsens. Foredragsholder og forfatter til en række bøger i feltet litteratur og kristendom.