Ingen anmeldelser endnu. Du kan købe dette produkt og være den første, der laver en anmeldelse.
Lidelsens former og figurer
Produktdetaljer
Forlag: Museum Tusculanum
Sidetal: 250
Format: Hæftet
Sprog: dan
Forfatter: Lone Fatum
Udgivet: 01-04-2003
Lidelse er et grundmotiv i det bibelske univers, ligesom lidelse hører til som et grundvilkår i den menneskelige erfaringsverden. Som et onde, der rammer i flæng og bestandigt truer med at ødelægge livet, udløser det evnen til at tænke i symboler og metaforer. I den forstand rummer lidelse et kreativt potentiale af transcenderende dimensioner. For det onde kræver modsigelse; det meningsløse og tilsyneladende vilkårlige må tilskrives en mening, et overordnet eller guddommeligt formål. Således ses lidelsen i det bibelske univers i lyset af et gudsforhold og fortolkes i overensstemmelse med et bestemt gudsbegreb. Men da fortolkning er kontekstuelt betinget og lidelseserfaring både tids- og kulturhistorisk relativ, antager lidelsesfortolkningen i de forskellige bibelske skrifter mange former og illustreres dramatisk af mange forskellige figurer såsom Herrens lidende tjener og Job i Det Gamle Testamente, Jesus og Paulus i Det Nye Testamente .