Ledelseskrise i konkurrencestaten

Den kolde krigs afslutning, en accelererende internationalisering og EU's udvikling har medført en række nye vilkår og udfordringer for den danske velfærdsstat. Nogle iagttagere hævder, at velfærdsstaten de seneste 20-25 år har gennemgået en forvandling hen imod en konkurrencestat, hvor spørgsmålet om at øge Danmarks konkurrencekraft er centralt for velfærdsstatens overlevelse. Disse forandringsprocesser har også konsekvenser for den politiske og administrative ledelse af landet, og derfor er netop ledelsen af den offentlige sektor kommet i fokus, da denne for mange indeholder nøglen til, at velfærdsstaten kan udvikles og overleve. Debatten om  ledelse har givet anledning til splittelse, hvor nogle har lagt vægt på de negative konsekvenser af topstyring og økonomiske incitamentsstrukturer i det offentlige (ofte formuleret som kritik af new public management), mens andre har påpeget behovet for bedre og mere omfattende offentlig ledelse for at sikre en fornuftig brug af de offentlige ressourcer. Men spørgsmålet er, hvad offentlig ledelse overhovedet er og kan, og om de ledelsesværktøjer, der anvendes, svarer til den offentlige sektor, vi ser i dag. Siden etableringen af den danske statsadministration over udviklingen af velfærdsstaten og til i dag er der sket markante forandringer i den rolle, som den offentlige sektor spiller, og i befolkningens forventninger til den. Det stiller andre krav til den måde, den offentlige sektor ledes på, og i denne bog argumenteres der for en "substantiel ledelse", der ikke kun består i økonomisk rammestyring, men i høj grad også tager hensyn til karakteren af de mange serviceydelser, som den offentlige sektor leverer, og som inddrager de offentligt ansattes personlige engagement. Hvis trivslen og effektiviteten skal forbedres i den offentlige sektor, skal ikke kun ledelsen, men også ledelsens strategianvendelse ændres. Med anvendelse af konkrete eksempler fra den offentlige sektor og strategiteori giver bogen et bud på, hvordan substantiel ledelse og strategiarbejde kan kobles i praksis. Lars Bo Kaspersen er professor og institutleder ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Jan Nørgaard er cand.scient.pol., organisationsstrateg og medstifter af konsulentfirmaet Cairos.