Enhver krig starter med en politisk idé. Hvad er krig? En fortsættelse af politik, bare med andre midler, svarede General von Clausewitz, alletiders største militæranalytiker. Men hvilken politik er det så, der fører til krig? Det er emnet for denne bog.
Efter bestselleren Krigens logik er militæranalytiker Anders Puck Nielsen tilbage med en oplysende og tankevækkende bog, der klæder dig på til at forstå, hvorfor krige bryder ud igen og igen. I bogens 11 lettilgængelige, case-baserede kapitler får du en indføring i ideologier, herskerteknikker og militære doktriner, der flytter grænser.
Bogen tager dig med ind i det geopolitiske maskinrum og belyser blandt andet, hvordan Kinas voksende flåde presser USA ud af Europa, hvorfor Ruslands strategiske bombefly og Grønlands position giver anledning til nye magtbalancer, og hvordan dragetænder, droner og miner har bremset Ukrainekrigen på Surovikin-linjen. Du får også indsigt i, hvorfor Ruslands forsvarsbudget matcher Europas, og hvad det betyder for os i en ny verdensorden uden garanti for amerikansk beskyttelse.
Anders Puck Nielsen er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med mere end 245.000 følgere på YouTube. Sammen med medforfatter Kasper Junge Wester, forsvarsjournalist og medvært på podcasten Krigskunst, giver han læseren dybdegående forståelse af, hvad der driver stormagterne op ad eskalationstrappen – og hvorfor det er dårligt nys for Danmark.
Denne bog er til dig, der vil forstå de politiske og strategiske årsager bag nutidens krige. Med konkrete eksempler og lettilgængelige analyser giver den dig redskaberne til at gennemskue de geopolitiske magtkampe, der former vores tid og Europas fremtid.
Skal jeg have læst Krigens logik først?
Nej, Krigens politik kan læses selvstændigt. Mens Krigens logik fokuserer på krigens mekanismer, handler denne bog om de politiske årsager til krig.
Er bogen svær at forstå uden militær baggrund?
Nej, bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog med case-baserede kapitler, der gør komplekse emner forståelige for alle interesserede læsere.
Hvad er bogens fokus – teori eller aktuelle konflikter?
Bogen kombinerer begge dele med konkrete eksempler fra blandt andet Ukraine-krigen, Kinas ekspansion og kampen om Grønland.
Hvorfor er bogen relevant for Danmark?
Bogen viser, hvordan stormagternes strategier direkte påvirker Danmarks sikkerhed, især i forbindelse med Grønland og europæisk forsvarssamarbejde uden USA.
Hvem er Anders Puck Nielsen?
Han er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med stor international følgerskare og medforfatter til bestselleren Krigens logik.

