Kniv

KNIV ligner ikke noget Salman Rushdie har skrevet tidligere. Han skriver mere personligt end nogensinde. Og han pakker intet ind. Det er et råt dokument om attentatet mod ham, og det gør indtryk. Den 12. august 2022 blev Salman Rushdie angrebet af en sortklædt mand, der kom springende op på scenen med en kniv, netop som Rushdie skulle til at holde foredrag om forfatteres sikkerhed. Gerningsmanden stak ham overalt, han kunne komme til, 15 steder: stikket i det højre øje gik så langt ind, at det skar den optiske nerve over og var millimeter fra hjernen, millimeter fra at slå ham ihjel. Bogen er selvbiografisk: Rushdie fortæller om sin barndom, sin familie, sin alkoholiserede far, sine børn og sin kone – og om det had, han oplevede, efter han skrev de Sataniske vers og de ti år, han levede mere eller mindre under jorden i England. Han fortæller også meget direkte om, hvordan flere ikke støttede op om ham på det tidspunkt og mente, han selv var skyld i sin situation – Jimmy Carter og Germaine Greer fx. Det nager ham stadig. I 2000 flyttede han til New York og insisterede på at leve en fri tilværelse.  KNIV handler om ytringsfrihed og Salman Rushdies insisteren på at leve i frihed, og den handler om at komme igennem en frygtelig begivenhed. Bogen er et stærkt dokument, fuldstændig ublufærdigt. Det er velskrevet og interessant læsning.