Hvordan ser verden ud fra Det Ovale Kontor, fra ambassaden i Beijing – og fra en fiskerfamilie i Skagen? Friis Arne Petersen befandt sig gennem flere årtier i verdensbegivenhedernes centrum, for eksempel til møde med den amerikanske præsident. "Min store interesse er international politik," siger Petersen i sit foredrag på Zevio, og det er den interesse, der driver Den forandrede verden. Her åbner han en dør til diplomatiets maskinrum på højeste niveau og til sit eget arbejdsliv.
LIVESTREAM
Se hele foredraget med Friis Arne Petersen på Zevio
Den tidligere topdiplomats syn på tilværelsen er præget af en opvækst som fiskersøn i Skagen, hvor intet var selvfølgeligt. Med flid og dygtighed fik han en karriere med blandt andet ministersekretær, direktør for Udenrigsministeriet og tunge ambassadørposter i Washington, Beijing og Berlin på visitkortet. Men succesen har også en bagside – for nogle af dem, som ikke kunne leve op til hans nulfejlskultur, og for familien, der ikke altid havde hul igennem, når der var brug for ham.
Petersen har kant og holdning, og sammen med den anerkendte journalist Kurt Strand giver han sit syn på Danmarks aktivistiske rolle i storpolitiske spørgsmål og på verdens dramatiske udvikling – for eksempel Putins angrebskrig i Ukraine, der forandrer vores verdensbillede. Den forandring er han stadig optaget af. "EU's strategiske autonomi er måske det største projekt og den største strategiske begivenhed, Europa har været igennem siden 1989, siden Murens fald, siden 1991, siden Sovjetunionens opløsning," forklarer han. Og trods det dystre bagtæppe er konklusionen håbefuld: "Europa er, efter min bedste overbevisning, den mest avancerede civilisation tilbage i verden og har nye gode muligheder, men det kræver et nyt, stærkt europæisk samarbejde."
I sit foredrag på Zevio uddyber Friis Arne Petersen, hvorfor Europa i dag står mere alene end nogensinde – og hvad strategisk autonomi kræver af os.
🎙️ Fra forfatterens foredrag
Friis Arne Petersen har holdt foredraget »Europa er alene i verden – hvad nu?« på Zevio. Her siger Friis blandt andet:
