Passage 94

Dette temanummer af Passage handler om litterære landskaber. Men det fokuserer ikke på værker, der fremstiller landskabet som noget idyllisk eller noget storslået og uberørt, som kulturens anden. Fokus er i stedet på jorden og territoriet – og de planter og dyr, der lever i det – som noget, vi mennesker lever sammen med og former. Temanummeret er optaget af øjeblikke i den litterære tradition, hvor landskabet ikke fremstår som anledning til sublime refleksioner eller æstetisk nydelse, men snarere som et livsgrundlag, som rammerne om et dagligt slid, og også som noget, der bliver formet, bearbejdet, fremdyrket og måske ødelagt af mennesker – og som også former de mennesker, der lever midt i det. Det brugte landskab, har vi valgt at kalde det, for at insistere på afstanden til romantikkens sejlivede drøm om den ensomme vandrers kontemplation af en uberørt natur. De ni bidrag i nummeret slår ned på udvalgte værker fra dansk og europæisk litteratur fra de sidste 200 år – fra Steen Steensen Blicher over Thomas Hardy og Joris-Karl Huysmans til W.G. Sebald, Malte Tellerup og Ditte Holm Bro. De undersøger litterære fremstillinger af forskellige landskabstyper: den norske skov, den engelske hede, den svenske eng og den danske kyst; bjerglandskabets råstofudvinding i starten af det 20. århundrede og den bløde mulds håndtering i landbruget fra et aktuelt perspektiv. Tilsammen belyser de ikke bare enkelte forfatterskaber og værker, de udfordrer også det lighedstegn, der alt for ofte er blevet sat mellem byen, det moderne og den litterære udvikling. Præcis hvad nutidens økologiske kriser kunne betyde for læsningen af både ældre og helt ny litteratur er et åbent spørgsmål i litteraturvidenskaben. Med artiklerne i dette nummer ønsker vi at udvide feltet af mulige svar. Nummeret er udgivet med støtte af Nordic Humanities Center.