IT-pionerens beretninger

Søren Lauesen blev som nittenårig under uddannelsen som cand.scient. ansat som programmør på Regnecentralen, hvor Danmarks eneste computer stod. Den fyldte en spisestue. Han var en af grundlæggerne af datalogiuddannelsen på Københavns Universitet, datalogi-økonomiuddannelsen på Handelshøjskolen i København og IT-uddannelserne på IT-Universitetet i København. Han har været professor på disse tre universiteter. Han har desuden været ansat på BBC, som lavede kraftværker og den slags, og NCR, som var en international IT-leverandør. Han har arbejdet et år som IT-konsulent i Ghana under ILO (International Labour Office) og været på sabbatical som gæst på Swinburne University i Melbourne i to gange et år. Han har været konsulent for Rigsrevisionen, hvor han har undersøgt adskillige fallerede offentlige IT-projekter. Desuden har han internt kendskab til over 150 IT-projekter i det offentlige og private. Han interesserer sig især for anskaffelse af store IT-systemer og for brugervenlighed – hvad det er, og hvordan man opnår det. Han har publiceret to bøger om det på Addison Wesley: Software Requirements – Styles and Techniques, 2002, 591 sider, og User Interface Design – A Software Engineering Perspective, 2005, 604 sider. Han gik på pension som 77-årig, men har bevaret interessen for IT’s lykker og ulykker. Desuden interesserer han sig stadig for fysik, biologi, fremmede kulturer og sprog. Uddrag af bogen Jeg havde for nogle år siden (2015) arbejdet med Rigsrevisionen om, hvad der var gået galt med Skats system til inddrivelse af al form for gæld til det offentlige. Jeg husker bl.a. et møde med ca. 10 af Skats eksperter. De fortalte, at der var ca. 400 slags gæld, hver med ca. 700 mulige inddrivelsesformer der kunne anvendes, herunder muligheder for at trække i folks løn. I alt registreres 12 millioner gældsposter om året (godt nok mange i et land med ca. seks millioner indbyggere). Jeg spurgte, hvordan en myndighed, der vil have inddrevet gæld, fx børnepenge eller biblioteksbøder, finder ud af, hvilken slags gæld det er. Skat sagde, at det var myndighedens eget ansvar. Men så kontrollerer I vel det, de sender? Nej, det var ikke Skats ansvar. Dog kontrollerede de, om der var en udløbsdato for gælden. Uden den kunne man ikke opkræve noget. Det viste sig senere, at der var ca. 400.000 gældsposter uden udløbsdato. Det opdagede driftsleverandøren og spurgte Skat, hvad man skulle gøre ved dem. Åh! Sæt udløbsdatoen til om to år, så har vi nået at gøre noget ved dem. Om forfatteren Søren Lauesen er født i 1942, blev student i 1960 og cand.scient. i 1965 i matematik og fysik.