"I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd" er 25-årige Alexandre Nsonis første digtsamling – en poetisk og mørk selvbiografi om flugten fra Den Anden Congokrig over Angola til Danmark. Det er historien om mødet med Danmark og danskerne, om at være anderledes og fremmed, og om en krig, der kaster lange skygger.
Digtsamlingen skildrer vold, omsorgssvigt og mangel på kærlighed, der ødelægger et lille barn, og som betyder, at Alexandre ikke selv kan holde på kærligheden, når den endelig viser sit sande ansigt. Selvdestruktionen, selvmordstankerne og sindssygen kvæler livet, indtil en pige forveksler et par liderlige sms'er med digte og introducerer forfatteren for poesien.
Nsoni skåner ingen – hverken danskerne, pædagogerne, sine forældre eller sig selv – i denne rå, ærlige og vigtige fortælling om en ung flygtnings skæbne. Med pennen som våben kæmper han nu mod en fast plads i psykiatrien.
Bogen er blevet hyldet af både anmeldere og læsere. Information kalder Nsoni for "det nye digterhåb", Politiken giver fire hjerter og kalder det "en vigtig bog", mens Sara Blædel beskriver det som "en virkelig stærk læseoplevelse". Weekendavisen fremhæver den kunstneriske kvalitet, og utallige bloggere giver topkarakterer.
Denne digtsamling er for dig, der søger hudløs ærlighed og poetisk kraft. Den giver indsigt i flygtninges skæbne, traume og identitet, og viser hvordan kunsten kan redde et liv. En stærk debut, der rører, provokerer og efterlader varige indtryk.
Er det en selvbiografisk digtsamling?
Ja, Alexandre Nsoni fortæller sin egen historie gennem poesi – fra flugten fra Congo, over Angola til livet i Danmark. Det er en poetisk og mørk selvbiografi.
Skal man kunne lide poesi for at læse bogen?
Nej, mange læsere fremhæver, at bogen griber fat, selvom de normalt ikke læser poesi. Den er tilgængelig, rå og ægte.
Er bogen svær at læse følelsesmæssigt?
Ja, den er brutal og ærlig i skildringen af vold, traumer og selvdestruktion. Men den er også smuk og håbefuld.
Hvor lang tid tager det at læse den?
Det er en digtsamling, så længden er begrænset. De fleste læser den på én-to siddinger, men den kræver eftertanke.
Hvad gør denne debut særlig?
Den kombinerer poetisk styrke med en vigtig og aktuel historie. Nsoni skåner ingen og skriver med en intensitet, der har gjort ham til et nyt håb i dansk litteratur.
